Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg forlader Frøen ved det magiske vandhul og går af vejen tilbage. Til venstre for mig står den række af birketræer, som former Birkeporten. De, som går igennem, gøres klar til en frisk begyndelse, sagde Frøen til mig og jeg mærker et sug i maven ved tanken. Birken symboliserer afslutninger og nye begyndelser, renselse og... Continue Reading →
Det er tidlig morgen, da jeg ror tilbage til vigen og det åbne hav lukker sig bag mig. Jeg er tilbage ved vandhullet, som frøen kalder magisk. Jeg lægger båden til i sivene og da jeg igen står på landjorden, sejler jorden stadig under mig og følelserne skvulper. Med usikre skridt går jeg af stien... Continue Reading →
Den 28. januar starter et nyt hold af Fortællersken II, Eventyret. Et online skriveforløb for kvinder, som jeg brugte det meste af 2019 på at udvikle. Det er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I og her er der er en særlig ingrediens, vi skal gøre brug af. Eventyret. To hold har allerede skrevet sig ind... Continue Reading →
Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →
På et tidspunkt gør hasten Each holdt og beder mig stige af. Forundret adlyder jeg og står snart på den sandede strandsti mellem fyrtræerne. Hendes mægtige krop damper af varme. ”Jamen skulle du ikke bringe mig frem til min destination? spørger jeg forundret, den gamle venter vel på os?” ”Åh jo” svarer Each, ”men han... Continue Reading →
På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →
”God morgen, min skønne, så mødes vi igen. I solopgangens lysende flod og under den store himmel. Græsset er vådt og duften af korn intens. Skyet himmel med sprækker af blå letsindigt strøet som frø. Dæmpet lys." Kvinde og hund på kanten til den nye dag, begge er de morgenfugle. Kvinden har sovet godt og... Continue Reading →
“Sangen findes allerede” synger solsorten og flyver ind i sætningen. ”Du skal bare synge den.” ”Men hvordan? Min stemme lyder lettere desperat. Han får det til at lyde så let. ”Det er hele hemmeligheden” fortsætter han ufortrødent, du bliver ét med sangen og den synger dig. På samme måde er det med fortællingerne. Du åbner... Continue Reading →
“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen... Continue Reading →
Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →
