Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →
Den kreative skriveproces er ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden kreativ proces. Det er samme Kilde, vi trækker på og hengiver os til, om vi skriver, maler eller komponerer musik. Det er derfor den indre censor bliver bange. Den bliver skræmt, fordi vi bevæger os ud på dybt vand. Men det dybe vand er i virkeligheden dér, hvor det hele opstår. Det sted, hvor vi endelig slipper kontrollen, lader os fragte og hvor vi møder Kilden. Lige dér opstår magien. Så vi skal derud og nej, vi kan ikke bunde, men vi kan svømme. Samtidig bliver vi grebet af noget, der er større end os. Og vi skal ikke begribe det, vi skal lade os gribe af Kilden og kreativiteten.
Vi mødtes på café i går aftes, veninden og jeg. I skumringen sad vi med vores mad og et glas vin og talte om livet. Udenfor lagde mørket sig til rette, efteråret kom snigende omkring hushjørnet og regnen faldt til blid, monoton musik. Der var eftertænksomhed i rummet, samtalen var langsom, lyttende og funderende. Vi... Continue Reading →
Det er ikke altid at det går som ønsket. Det er ikke alt, man kan rette op på, selvom man hjertens gerne ville. Ikke alle fejltrin fører tilbage i den retning, man ønsker. Man må gå videre alene. Være med sorgen, egne fejl og den smerte, der er i et farvel. Vi kan ikke flygte... Continue Reading →
Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om "forkert" væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser? Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der føles sandt for mig? Hvis... Continue Reading →
Jeg kunne ligesom mærke det. Og jeg forestillede mig, hvordan jeg drog af sted til det sted i Danmark, hvor hun holdt sine magiske skriveworkshops. Hvor hun skabte et helt særligt rum af åbenhed, rummelighed og kærlighed i forhold til det at skrive og tage imod historier og fortællinger. Hvor hun lærte os at være... Continue Reading →
Kære ven, jeg ønsker at skrive noget fint til dig. Sende ord og toner i din retning, så du gennem det univers, der skabes i dit indre, når du læser mine ord, opdager de steder, hvor du berøres og hvor det, der formidles gennem mig, vækker dyb indre genklang. For lige dér er en åbning.... Continue Reading →
Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 