Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Når jeg ikke længere står udenfor januar og drømmer om at være et helt andet sted, når jeg tillader mig selv at glide ind i energien og lade den omsvøbe og opsluge mig, så bliver jeg januar. Så bliver jeg dette tidspunkt på året, min egen vinter og min egen rejse mod lyset. Forår er... Continue Reading →
Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →
Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed. Stilheden... Continue Reading →
Der er nogle vinterdage, hvor det er mig nærmest umuligt at gøre noget særligt. Jeg kan have nok så mange planer om gøremål, blogindlæg, skrivning af min bog, ideer og så videre, men alligevel er det som om noget trækker mig i den anden retning. Stilheden kalder fra krogene, lyset er sparsomt og det er... Continue Reading →
Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →
Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →
Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende,... Continue Reading →
I dag skal jeg lægge en sidste hånd på skrivegruppeforløbet Vintercirklen. Det er morgen og endelig dukker lyset op i horisonten. En sprække af skarpt håb skærer igennem skyerne og kaster lys over land. Så forsvinder det igen. Lyset. Dedikation, hengivelse og en magisk hensigtserklæring Jeg bladrer i min arbejdsbog og hæfter mig ved nogle... Continue Reading →
Vi talte om det på den intuitive skriveworkshop, jeg holdt i september. Hvordan sørger vi for at holde os i form, hvad skrivningen angår? Og her er svaret er simpelt: Vi møder op og skriver. Igen og igen. Men hvad stiller vi så op, når inspirationen løber op og vi føler os tørlagt? Pauser og... Continue Reading →
Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 