Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Jeg ser dem i skellet mellem nat og dag, lyset sniger sig over hylden. Træet med de rødsorte bær står midt i solopgangen. Og de to? Ræven og Solsorten, står de i ledtog med hinanden eller er det også bare et tilfældigt møde? ”Spørger du mig?” siger Ræven. ”Eller mig?” Solsorten kommer helt frem, nu... Continue Reading →
Hun følger mig som en skygge, helt tæt på, vi går i stille takt, vores skridt er de samme. Scenen er sat af fugt og dis, Mosekonen er tidligt oppe og passer sin bryg, horisontale søjler af damp stiger til vejrs. ”Kom nærmere og smag på min morgensuppe.” Hendes stemme er jordens hjerte, lyden er... Continue Reading →
Det er diset, da jeg går ud i morgenen, solen gemmer sig under skydynen og jeg nyder den køligere luft efter dagevis med hedebølge. Splittet mellem tanker og hjerte går jeg og for hvert skridt, bliver det lidt lettere at trække vejret og lytte til det, der kan være svært at høre, når sind og... Continue Reading →
Det er Ravnen og jeg er klar. ”Sagde netop til mig selv”, siger jeg til hende, ”at hvis det var dig i dag, ville jeg spørge dig om hvordan. Så mange gør-ditter og gør-datter flyver rundt i luften som hjemløse fugle sagt af ivrige stemmer, der alle ved bedre og nogen bedst. Jeg er holdt... Continue Reading →
Skrivelysene blafrer i brisen fra det åbne vindue. Regndis pryder landskabet, her er stille. Lydløse fugle forlader deres træer og flyver over grå himmel. En hare finder vej gennem stubbene på den nyhøstede mark. Stille, en due kurrer fra et sted i buskadset og tiden har fundet sig en lomme. ”Gør holdt her” hvisker nogen... Continue Reading →
Det er på en varm sommermorgen at jeg modtager det hemmelige budskab fra Tranen, hulens vogter. Det overrækkes højtideligt til mig og jeg åbner brevet, læser det og folder det forsigtigt sammen, inden jeg lægger det i den skuldertaske af slidt læder, som jeg altid har på mig. Corr kaldte og jeg gik hen til... Continue Reading →
Naturen holder vejret, vejen ligger stille hen i morgendis. ”Lyt”, hvisker nogen i mit øre, ”lyt dybere og mere helhjertet nu, lad længslen føre dig på vej. Længslen er din ven, lev den og ær den.” Naturen er stille, et par fugle synger rent fra æbletræerne i den vilde del af haven. Stilheden griber mig,... Continue Reading →
You must pick a flower and let the story tell you. Det er Hind igen, den gode Eilid, datter af dansende mysterier. Det er søndag morgen og jeg er vendt tilbage, ude af stand til at glemme det særlige sted. De slanke planter med hvide blomster står stille, som venter de på noget. ”Eller nogen?... Continue Reading →
I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →
Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale. Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 