Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Sensitiviteten. Den store følsomhed. Altid har den været en hæmsko i den virkelige verden. Mødet med hårde facts, modbydelige metoder, ufølsomhed og drive. Alt det, hun sansede og fornemmede, men som ikke fik en chance, det blev skubbet bort og kunne ikke leve blandt hårdtslående argumenter. Kampen. Den evige jagt efter succes, som hun aldrig... Continue Reading →
Lyset vokser fra en sprække i horisonten, linjer af orange blander sig med blåt. Farverne passer altid sammen, har du lagt mærke til, hvordan de komplimenterer hinanden? Det er Frøen jeg møder på kanten af dagen og ved vandhullet som så mange gange før. Han er min læremester udi sensitivitet og så siger han også... Continue Reading →
“Du er medicinen” siger Losgann i samme øjeblik jeg træder ind i hans landskab. Sø, åkandeblad, frø. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt på jorden, han forbinder de to elementer så fint. Sensitiviteten er en gylden nøgle, nålen i hans kompas. ”Jeg er medicinen” siger jeg højt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →
“All is well” siger Wren, “du er ikke forkert.” Dis danser, sne smelter og kvinde træder ud af sin hoveddør og møder en fugl. ”Hov, det går for hurtigt, burde jeg ikke gå dig i møde og gennem porten til Det Magiske Univers?” ”Du er vågnet i Det Magiske Univers” siger Wren, som egentlig er... Continue Reading →
Du mærker vinden på din hud, følelsen af regn. Tusind stemninger følger dig som nisser, mens skridt knækker tynd is på pytter og vandmusik rammer din sjæl. Du hører fuglene kalde, ser kragen i toppen af den høje gran. Får øje på smeltende sne, der tager turen ned af hustage, en rutsjebane, et bump og... Continue Reading →
Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →
“Take the higher road and choose the light.” Det er Solsorten, jeg møder, da jeg fatter pennen og gør klar til morgenens rejse i Det Magiske Univers. At gå gennem porten er et bevidst valg, for fulgte jeg modstanden og lyttede jeg uroligt til den bølge af irritation, som skyller ind over mig på vej... Continue Reading →
“Lad det, som skal afsløres, blive afsløret. Vent. Du skal ikke foretage dig noget lige nu.” Ikke så snart er jeg trådt ind i lysningen ved det magiske vandhul, før Losgann taler til mig. Måske kan du huske ham fra tidligere fortællinger? Han er Frø og det er ham, som siger Kvækha! Hans hud er... Continue Reading →
”Skriv dig ind” hvisker han. Jeg fornemmer en lyd af vand, en stille rislen. Jeg er strandet udenfor rummet med tusind tomme linjer foran mig. Så længe jeg tøver, sker der ingenting, så i samme øjeblik hans stemme lyder, begynder jeg at skrive. ”Det var bedre” proklamerer han i et muntert tonefald, tampen brænder, du... Continue Reading →
Nogen må sige det, skrive det og synge det. Sætte ord på og lade fortællingens kraft folde det usagte ud. Det er det, hun gør, Fortællersken, det er hendes gave. Til hende selv og til verden omkring hende. Sætter du "op" foran, får du en opgave. En gave, der er givet op og hun har... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 