Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd – De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og.... Continue Reading →
“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →
Jeg vidste det i det samme, jeg så hende. Cailleach i skikkelse af uglen. Budskabet, der straks forplantede sig i min sjæl. Vinter er ugletid og hun er tilbage. Må vi bede om fuldstændig stilhed! Sluk de kunstige julelys og kom ud under stjernerne. Skru ned for musik og tvangstanker, der driver dig i modsat... Continue Reading →
Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →
Det viser sig næsten altid. Der er stor forbindelse mellem længslen og de fortællinger, som den enkelte kvinde skriver i skriveforløbene. Og ofte kommer det bag på os, når vi nærmest får fortællingen serveret i processen. Den dybe genklang og den store overraskelse. Kom det virkelig fra mig? Det er rørende og befriende på en... Continue Reading →
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortalte lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum,... Continue Reading →
Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager på mine intuitive skrivekurser? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Umiddelbart fortæller vi os selv,... Continue Reading →
Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 