Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Søen er stille og dyb. Tågen har lagt sig til rette og dækker landskabet i uigennemsigtigt gråt. Drømmen er intakt, tydelig som tågen, når den er lettet, tyk som varmen på en sommerdag. Jeg går målrettet i retning mod søen. Søen ses ofte som et symbol på dybde, ro, stilhed og alenehed. Samtidig er søen... Continue Reading →
Jeg tilbyder skrivekurser og forløb til dig, som ønsker at skrive på egen hånd. Til dig, som har brug for fordybelse i dit skriverum og som vil bruge kurserne på en helt personlig måde. Til dig, som har brug for ro og alenetid. Til dig, som har skrivelængsel, men som ønsker at skriverejse på inderlig... Continue Reading →
”Hvordan lærer jeg at vove vildnisset, Willow?” ”Du er vildnisset” smiler hun og lægger hovedet på skrå, så kastanjekrøllerne vælter. Med de ord går jeg alene til havet. Puslespil Det er søndag og vi taler om puslespilsbrikker. Virginia er som altid på familiebesøg og vi sørger selv for maden. Vi er Elva, Willow og jeg.... Continue Reading →
Så lærte jeg det. Vejret er ingen undskyldning. Og som man siger ”walk your talk”, jeg så Gwyneth midt om natten ude i stormen. Hun lever sin visdom. Hun er sin vej. ”En ægte fortællerske skriver i al slags vejr”, sagde hun og forlod det gamle bibliotek uden at se sig tilbage. Det må være... Continue Reading →
For et par uger siden havde jeg en vidunderlig drøm. Jeg var i Frankrig og jeg var ude at cykle. Det var forår af den slags, det kan være i Sydfrankrig og som minder om en sommer i Danmark. Luften var mild og fuld af blomsterduft. Dagen var ny. Jeg cyklede igennem en fransk landsby... Continue Reading →
Jeg stiller ingen krav til mig selv om at skrive noget bestemt, jeg har ingen særlige forventninger. Den slags sætter ofte en bom op på linjerne foran mig. Tunghed tvinger, modstand møder sig selv og udelukker det, der forsøger at komme til. Det ved jeg af erfaring, jeg har gjort det her så længe, at... Continue Reading →
Engang havde jeg fuglefobi og gjorde alt for at undgå de bevingede væsener. Nok kunne jeg med en vis beundring betragte dem på afstand, men det var altid med et hertil og ikke længere. Det ændrede sig den dag, hvor jeg ved Sommersolhverv var på trommerejse og Ørnen kom til mig som frænde. I mere end... Continue Reading →
“Du ved det. Tiden er kommet, men den kommer indefra dig. Stå ved, hvem du er. Kom ud i lyset, selvom det er sparsomt på morgener som denne. Og tag aldrig din krone af for nogen.” Det er Boar og det er store ord på en blæsende morgen som denne. Vinden rusker i træer og... Continue Reading →
Intuitionen er dit kompas og den tvinger dig til at være til stede i nuet, for det er sådan intuitionen virker. Fra det ene øjeblik til det andet. Derfor kan du sjældent tænke dig til, hvad du vil skrive, du er nødt til at møde det blanke papir og skrive dig ind i tillid. Lad... Continue Reading →
På julis 16. dag indvier jeg en ny skrivebog. Endelig kan jeg træde fra tærsklen og ind i en ny begyndelse. Jeg tøver lidt, uvidende om næste skridt og pennestrøg, men det sker næsten helt af sig selv. Jeg skal bare holde pennen. En streg i sandet og fodspor, som viskes bort af bølgerne på... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 