Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Hvem vil fortælle mig om skoven?” spørger jeg og vender mig mod lyset og den nye morgen. ”Lad nu den mest egnede frænde træde frem.” Jeg er lidt overrasket over myndigheden i min stemme, men jeg føler ikke skam over at være så direkte. Jeg har vished om, hvad det skal handle om nu, det... Continue Reading →
Visdom er den viden og vished, som bor i din sjæl. Det er ikke information, du samler i det ydre. Det kalder på dig af længslens vej og sjældent kan du tvinge det frem. Det findes ikke i computere og databaser. Så hvad vil du gøre for at tappe af den visdom, som bølger i... Continue Reading →
Keep a little room in your heart for the unimaginable (Mary Oliver) Stille, hvisker vinden, livet går forbi. Dit vindue, rul persiennerne op og drik duggen af den nye morgen. Vend dig mod øst og få øje på ham højt til himmels, der hvor solen blænder. Ørnen, din ærkefrænde. Ørnen som bringer dig luft og... Continue Reading →
En kvinde gik ud for at lede efter en fortælling. Det var hendes intention. Indeni var hun helt tom, hun havde absolut ingen anelse og spurgte du hende, om hun var inspireret, ville hun ryste på hovedet og svare nej. Men så ville hun fortælle dig, at det ofte er, når vi er mindst inspirerede,... Continue Reading →
Den 1. maj starter min eSkrivekursus Sommersjæl.Det er et inderligt skriveforløb for kvinder.Du skriver din sommer, du skriver din sjæl. Du vil få mulighed for at danse mellem landskaber med din pen. Det indre og det ydre. Det ydre landskab i maj er et frodigt sted, men hvordan ser dit indre landskab ud på samme... Continue Reading →
“Det er underlige tider” siger Haren som kommer mig i møde i sprækken mellem nat og dag. Vi er tidligt oppe. ”Kunne du heller ikke sove?” spørger jeg ham og glæder mig over ikke at være alene. Hyrdetimen kan være et ensomt sted. Vi nærmer os fuldmåne og jeg mærker noget hive i mig sidst... Continue Reading →
“Du må forstå, at ikke alt i livet kan forklares eller forstås med intellektet. Forsøg på at finde logiske forklaringer, gør dig bare misfornøjet. Du må justere kursen nu og hengive dig til det store mysterium.” Da går det op for mig, at jeg har gjort det igen. Viklet mig ind i mental forståelse. Jeg... Continue Reading →
”Gør det lidt lettere, smid den tunge bagage fra vinterens mørkeridt. Det skrives med skyggeskrift og Slangen er frænde. Hans stemme får jorden til at synge. Jorden, som er dækket af et fint lag frost. Det er marts og stadig vinter. Jeg ser forbavset på ham. Har jeg da ikke sluppet den endnu? Den tunge... Continue Reading →
Hvad skal jeg vide i dag? Er der noget, jeg kunne have glæde af at kende til? Og hvem mon er min frænde og hjælper på denne dag i marts? Spørgsmålene stiller jeg på engen tæt ved søen. Tågen er tyk og luften fugtig. Vandperler dingler fra kanten af min hue og en enkelt rammer... Continue Reading →
For anden dag i træk kommer han hoppende gennem sneen og det er selvfølgelig helt uhørt i din del af virkeligheden, men herfra hvor jeg står, er alt muligt. Du skulle bare vide. Det magiske vandhul er frosset til is, men det gør kun landskabet endnu mere indbydende. Lige nu kan du som naturen holde... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 