Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
På et tidspunkt, hvor Merkur er i retrograd og der er klumper i kommunikationen, sidder en kvinde bag sit skrivebord og komponerer et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det er en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken og i det nye forløb er der en særlig ingrediens, som vi skal lege med og gøre brug af. Eventyret. Du... Continue Reading →
"With the blessings of the Great Bear of the starry heavens and the deep fruitful earth, we call upon the powers of the North." - From Druid Ceremony - The power of the North, gentager jeg for mig selv og ved instinktivt, hvad det handler om. Han kommer med vinteren, hvor retningen er nord og... Continue Reading →
Der er ham igen. Merkur. Med logrende hale uden overdrivelse, hovedet rejst og den krøllede pels fuld af morgendug og dråber. Ja, jeg er her skam endnu, synes han at sige og jeg nikker til hilsen. Solen har fundet vej gennem disen og skinner blegt fra sin platform i øst. Langsomt bevæger den sig videre... Continue Reading →
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
Det sker hele tiden nu. Kort og budskaber som indikerer en ny begyndelse. Forberedelser til det, der skal komme og healing af de gamle sår. På vej mod Vintersolhverv og på rejse gennem november. Tågede dage og uklar horisont. Men selvom mange forbander november og synes, at hun er uendelig lang og krævende, befinder jeg... Continue Reading →
Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har... Continue Reading →
Det er i vinterens mørke muld at det begynder igen. Med kraften fra dit solhvervsord og energien i din intention. De små frø, du forsigtigt lægger i jorden inden frosten og som du har tillid til vil spire og gro, når tid er. Men lige nu kalder mørket og den kommende dig vinter dig hjem.... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
Der gik mange år, inden jeg turde komme ud af skabet som introvert. Sige det højt. Jeg er introvert. Ja, i det hele taget erkende det, men måske allermest fordi, at jeg ikke helt vidste, hvad det vil sige at være introvert. Jeg troede, at man så var menneskesky og genert, hvad jeg på ingen... Continue Reading →
Dagen startede i mørke, som den gør om vinteren og det er kun lyst på en subtil og dæmpet måde. ”Husk altid at du er fortællerske” siger hun ”og at du er født til den rolle. Det bor i dit blod. Din vej er oplyst af lanternen, følg blot lyset og de brødkrummespor, der lægges... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 