Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
And so it is, siger en kvinde, som ligner en bjørn. Hendes rødbrune hår som en tyk krans om hovedet, de årvågne øjne og måden, hun bevæger sig på. Hun trasker gennem tung sne med langsomme bevægelser, hun skynder sig ikke, men hun kommer min vej. Jeg står som forstenet, i min varme vinterfrakke fryser... Continue Reading →
Næste formiddag går jeg vejen frem til lågen i skoven. Jeg vil besøge Cailean og spørge ham til råds. Det er længe siden, jeg var her sidst, nu er både eng og skov tilvokset og jeg kan dårligt se den. Lågen. Men jeg ved den er dér. Den knirker som velkomst og jeg træder ind... Continue Reading →
Når jeg skriver på fortællingen fra Pensionatet og deler små afsnit med mine læsere på bloggen, så er det afsnit fra den første kreative fase. Det er en tekst, jeg har skrevet intuitivt og uden at tænke på plot, karakterer, retstavning eller grammatik. Jeg gør det blandt andet, fordi jeg gerne vil vise dig, at... Continue Reading →
Verden er anderledes uden det gamle filter. Skoven er grønnere, duftene mere intense og himlen over granerne mere blå. ”Vi skal ind i bøgeskoven” forklarer Faola, mens vi går. ”Vi skal mødes med Bò. Bò?” ”Koen.” Faola går videre uden at tage sig af den forundring, der rejser som modstand i min krop. Hvad laver... Continue Reading →
Trust and let everything happen as it needs to. Stille sidder jeg og venter. Dagen er startet med regn, lyset er dæmpet og vinden stille. Et mellemrum, når jeg lige at tænke, inden Cù trækker tæppet til side og kalder mig ind. Jeg tøver ikke for nok har jeg siddet stille, men også vidst, at... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
“Track down your fears and when you find them, you will find your desires too.” Regn, dæmpet lys og en kærkommen anledning til at stryge en tændstik. Se, skrivelysene brænder og den gamle port svinger til side med et knirk. Helt af sig selv. Måske er det vinden, måske den skikkelse, der nu afslører sig... Continue Reading →
“Trust in higher forces. Take back your power." Solsort Sjælevagt er tilbage, denne gang møder jeg ham i landskabet et godt stykke fra porten. Eller. Har jeg bevæget mig i cirkler? Er jeg gået i ring? ”Du kan trygt stole på, at du er præcist, hvor du skal være og at du ikke er gået... Continue Reading →
“Look at things from a new angle. Fly higher.” Jeg tøver med pennen i hånden, lytter til fuglenes sang, triller gennem åbent vindue, ser landskabet badet i lys. Stille morgen, hvorfor skynde dig? Hvad skal du nå? Han har ikke travlt, som han kommer sejlende i morgenrøden. Øst er hans retning, luft hans element. Ørnen,... Continue Reading →
“Du er en gammel sjæl” siger Svanen og jeg nikker. Det har jeg vidst længe, men først nu går det op for mig, hvilken betydning det har. Efterhånden som masker krakelerer og regnen renser camouflagen bort, ser jeg verden på en ny måde. En gammel sjæl kommer til syne i øjnenes spejl. Vi har passeret... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 