Når skrivelængslen kalder
Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen. Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af... Continue Reading →
Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan... Continue Reading →
Der er ingen ord denne morgen, siger jeg med skælvende tvivl og skutter mig. Vinden er iskold. Blåsorte skyer stævner ud på dagens himmelrejse og de allersidste blade tager afsked med deres træ. Af jord er du kommet. Dér ser jeg ham mellem stammerne og hører hans knitrende skridt i løvfaldets tæppe. Pelsen er rød,... Continue Reading →
I Fortællersken, mit online skrivecirkel for kvinder, var dér tidligere på året en kvinde, som havde en magisk og rørende intention om at lytte til den stille stemme og skrive fra et andet sted. Hun var nemlig vant til at skrive, hun var uddannet til det. Dog skrev hun ikke for sig selv og til... Continue Reading →
Skriv dig ind Når du mærker længslen fra sjælens sang pulsere i dit bryst, når du føler trang til at sætte ord på og give udtryk for det, du mærker, så giv dig selv lov til at skrive dig ind. I stedet for at sidde foran skrivebog eller tastatur og forsøge at udtænke, hvad og... Continue Reading →
Vi kender den, vi hører det og vi mærker konsekvensen. Den får os til at tøve og tvivle og i værste fald frarøver den os vores skriveglæde og lyst til at dele. Den indre censor. Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om... Continue Reading →
Det gør godt at dyppe pennen i det, der er. Den grå morgen, skydækket og trætheden. Lade ordene danse med dampen fra teen. Bare sidde og lade fingrene finde vej over tangenterne eller forme ord på papiret. Det er som en dans. Denne morgen er dansen langsom og tøvende. Som om noget i mig har... Continue Reading →
Det er tid nu. På tærsklen til forår rækker jeg dig en gylden pen, som passer perfekt til din hånd. Mærk dens glatte overflade, køligheden og måden, den lægger sig til rette i din håndflade på. Dine finger smyger sig om den, placerer sig og ved præcist, hvordan det skal være. Du behøver slet ikke... Continue Reading →
Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →
Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå? Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 