Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Når vi mærker behov for forandring og renselse, tænker vi tit i baner af: Hvad kan jeg give slip på? Rydde op i? Sige nej tak til? Det er en god måde, for vi trænger ofte til at få ryddet lidt op i vores liv og komme af med det, der ikke længere tjener os... Continue Reading →
Det starter med en dør. Og det kan meget vel være, at døren er blå som døren på billedet her. Det er en gammel dør, den har eksisteret i mange år og sandsynligvis har den været lukket. Aflåst endda. Måske har du kigget forbi, set døren, kærtegnet det gamle træ og set, hvordan malingen skaller... Continue Reading →
With offerings that feed the body and stories that sustain the soul, we return to the fire for a primal sense of belonging. Something about firelight welcomes us. - Christina Baldwin - Når du tænder dit skrivelys og træder ind i dit indre, magiske rum, sætter du dig ved ilden. Dit skrivelys symboliserer både den... Continue Reading →
Det tomme papir, de første ord, en dag midt i februar. Jeg har tændt Brigids lys og flyttet den store støbejernstage fra vinduet hen på skrivebordet. Nu synger de tre lys en næsten lydløs sang om det forår, som er undervejs. Det hvide, det røde og det grønne. Tidspunktet for Imbolc er passeret og i... Continue Reading →
Har du skrivelængsel kan det meget vel være, at din indre vise kvinde kalder på dig af ordenes vej. Men du bilder dig ind, at du ikke kan skrive og spænder ben for dig selv. Siger, at du er skriveblokeret og vender ryggen til den længsel, der er både inderlig og dyb. Du sammenligner dig... Continue Reading →
Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →
Det må være årets mørkeste morgen. I min skrivestue har jeg tændt lys og ordene drypper i skæret fra den blafrende flamme. På bordet ligger to magiske sten, som symboliserer min rejse og to ord, der skal følge mig her over tærsklen til det nye solår og give mig hjertemod og styrke på vejen videre.... Continue Reading →
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på... Continue Reading →
Tiden går, august modner og efteråret trænger sig på. Det er køligt for årstiden, om natten falder temperaturen til under 10 grader og morgenerne er fugtige og kolde. Jeg føler mig en smule forkommen. Det er for tidligt med efterår, det er kun lige blevet høst og Lammas fejringen ligger stadig i luften. Jeg længes... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 