Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Du har ledt efter mig” siger hun og træder frem fra et bøgetræ. Et af dem, der tog modet til sig og sprang ud. ”Har jeg ledt efter dig?” Jeg ser granskende på hende og på det kastanjebrune hår, der danser i viltre krøller om hendes ansigt. Jeg ser ind i hendes øjne, der er... Continue Reading →
Som jeg har skrevet lidt om før, er jeg i fuld gang med forårsrengøring på min skriveskole. Efter otte år som skrivecoach og underviser har jeg fået så værdifuld erfaring, at jeg synes der er brug for en opdatering. Bl.a. tilbyder jeg til høst 2023 en ny udgave af mit klassiske kursus Fortællersken Intuitiv Skrivning.... Continue Reading →
Elva er taget til byen og for sent kommer jeg i tanke om, at vi kunne følges. Cailean foreslog jo, at jeg tog ind til Primrose Café for at opsøge Grace for at få komponeret min egen bard-te. Men bussen er kørt og jeg står tilbage med en følelse af tomhed. Det falder mig ikke... Continue Reading →
Næste dag begynder det at dæmre. Jeg forstår noget nyt om energien. Det er ikke noget, man kan læse i en bog, det er et indre anliggende, en forbindelse, som både er subtil og stærkere end noget, jeg har oplevet før. Da jeg møder katten udenfor lågen, ser han nysgerrigt på mig som om han... Continue Reading →
Næste morgen møder jeg igen Ceridwen på stranden. Hun kommer gående mod mig fra syd. Jeg står stille og vinker til hende, hun nikker og med lange skridt når hun frem. Vinden har vendt sig og kommer nu fra vest, havet bruser kraftfulde bølger mod land. Det er køligt, diset og dråber af saltvand og... Continue Reading →
Flere har spurgt om det kræver særlig erfaring med at skrive, hvis man gerne vil deltage på min sommerskriveskole. Kræver det, at man er god til at skrive og gør det i forvejen? Fordrer det, at man ved en masse om at skrive og er intellektuelt forankret i skrivning i forhold til genre, litteratur og... Continue Reading →
Når man lærer at trætheden er en ven. Når man begynder at opdage, hvordan man bruger energien. Når det dæmrer i skumringen og alt falder på plads. Igen. Så ved man. At der er en vis bremselængde og at ting tager tid. Jeg takker for min samtale med Ceridwen og for læringen om den usynlige... Continue Reading →
”Der er så mange udsagn om, hvad Nymånen er for en. Men du er nødt til at gøre din egen erfaring ved at følge månens cyklus. Hele vejen rundt. Og så rundt igen.” Ceridwen drikker en slurk af sin kaffe og lader sit blik vandre fra den ene til den anden. Elva, Maize og jeg.... Continue Reading →
Solsorten sidder på taget, da jeg træder ud af døren og lukker den bag mig. Jeg hører hans sang, før jeg får øje på ham i lyset på tagryggen. Han synger, fordi han kan og fordi dagen er ny. En hymne til solen, der er gledet op i horisonten bag pensionatet. En hymne til livet... Continue Reading →
Denne morgen går jeg langsomt. Lyset vækker mig og havet kalder mig ud. Inden morgenmaden træder jeg ud af havelågen og får øje på hende længere fremme på stien. Hun vender sig om og vinker til mig som havde vi en aftale, jeg ikke vidste om. Hun venter til jeg når frem og vi hilser... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 