Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
I disse dage skriver jeg på de allersidste kapitler af min kommende bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Jeg er stadig i sporlægningsfasen, men den fase slutter den 21. december ved Vintersolhverv. Så sluttes en cirkel og jeg træder ind i en ny fase. I bogens tilblivelse er det så detektivfasen, som bl.a. indeholder gennemlæsning, gennemskrivning og... Continue Reading →
Det er den smukkeste vintermorgen. Jeg vågnede forholdsvist tidligt, det var kun lige ved at blive lyst. Rimtågen lå over landskabet. Jeg nød hvert skridt med lyset ind i morgenen og jeg så solopgangen stående på marken med fødderne plantet i sne og frost. Magiske øjeblikke og en overvældende taknemmelighed opfyldte mig. ”Poet. Du er født poet... Continue Reading →
Kom, lad os mødes igen og køre ud til øen. Lad os vende tilbage og sige endeligt farvel til sommeren. Lad os stå lige dér, hvor havet møder himlen og årstiderne blidt omfavner hinanden. Hvor dagen forsvinder i disen og natten dukker op. Det sidste kærtegn, et sagte suk. Lad os dø med sommeren og... Continue Reading →
Hvad med bare at nyde min måned? Det første spæde forår svøbt i dug og frost. Den hårfine balance mellem to årstider, vinter og forår og den selvsamme balance i dig selv. De frostsprøde morgener, den knitrende fugt og kragernes himmelflugt. De endnu nøgne træers majestætiske stilhed og dage, hvor lyset bryder gennem skyerne som... Continue Reading →
Jeg faldt i staver over spirituelle rejsebøger, hvor forskellige mennesker gik pilgrimsvandringer. I et stykke tid sad jeg og småsavlede lidt ved tanken om at gå en hellig rute, hvor andre havde vandret før mig og hvor både historien og historier svævede som ånder over de støvede veje. Jeg tænkte på bøger, jeg allerede havde... Continue Reading →
Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod... Continue Reading →
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
Ørnen var med den dag i Småland. Vi kom kørende af en skovvej og i det samme lettede han fra grøften og fløj mod øst helt tæt på min side af bilen. Han svævede lidt i kanten af skoven og fulgte med os uden helt at gøre det. Jeg så ham straks og lod mit... Continue Reading →
Der er nogen steder, som kan det. Jeg ved ikke på forhånd hvor, men det sker, at jeg drages mod et sted uden at vide hvorfor og tager derhen. Nogle gange er det som om noget kalder og lokker, nysgerrigheden vækkes eller intuitionen siger mig simpelthen, at der er noget til mig. Lige dér. Et... Continue Reading →
Hvad nu hvis jeg bakkede mig selv, op helt og aldeles? Viftede tanker om "forkert" væk som fluer på en varm sommerdag og troede fuldt, fast og kærligt på mine egne dybe impulser? Hvis jeg ikke tvivlede på mig selv, men i stedet og helt uden tøven gik med det, der føles sandt for mig? Hvis... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 