Heltinden

”Der er vist noget, du har overset.” Hun kommer sejlende op ad floden under tidlig solopgang. Rødmende himmel og antydning af blå. Det har været en underlig nat, urolig vil jeg kalde den, med mange drømme og bratte opvågninger undervejs. En knoldet nattesejlads, men nu er jeg nået frem til morgen. Hvad er det dog... Continue Reading →

Indvielse

Jeg har lovet mig selv en stille morgen. Et højtideligt løfte som jeg vil ære trods impulser til at gå imod det stille flow. Jeg troede, at det var andre, der svingede pisken. Nu opdager jeg, at det var mig selv. Det gør mig sørgmodig. Jeg læner mig ind i følelsen af svigt. Bare mærke,... Continue Reading →

Vovestykket

Jeg læser først, hvad jeg skrev i går og hvordan jeg blev guidet. Ørnens ord om intuitiv timing og om gode gamle Merkur i retrograd. Mens solen stiger til himmels i øst, en orange kugle af håb, flyver flokke af gæs over himlen. De hilser, jeg svarer dem tavst og holder igen. Langsomt går jeg... Continue Reading →

Hiraeth

“Vær hilset, jeg er glad for, at det er dig, din visdom og dit mod, jeg skal spejle mig i i dag. Det kærlige med kant. De steder, hvor jeg før bøjede af i ulykkelig resignation, er nu blevet grænser, som jeg værner om og holder hellige. Du viser vej på din særlige måde og... Continue Reading →

Det vilde dyr Magi

Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst... Continue Reading →

Blidedage

"Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme... Continue Reading →

Kan du høre stilheden synge?

Tusmørketid er ugletid. Og det er i vinterrummet, at du kan gøre dig lydhør overfor visdommens fortællinger. Den visdom, der kommer med alderen, tråde af levet liv. Uglen er nemlig også væverske, ser du. Hun betragter mig fra en af de øverste grene på den gamle bøg. Hele natten har hun sidder dér og ventet.... Continue Reading →

Forvandling

Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →

Gåsen og den usynlige dør

En flok gæs flyver over mit hoved på morgenturen, deres V-formation kommer til syne i regndisen. Jeg ser, registrerer og fanger et subtilt budskab, som jeg ikke tolker. Jeg går videre. Da jeg er hjemme igen, tænder skrivelyset og trækker mit dyrekort, er det Gåsen, som træder frem. Jeg smiler uvilkårligt. Sådan er det ofte... Continue Reading →

En stemme som venter på sin sang

Something is happening in the power and practice of story In the midst of overwhelming noise and distraction the voice of story is calling us to remember our trues selves. - Christina Baldwin – Da jeg vandrede ud en augustaften efter tørken, skete der noget magisk i det bløde aftenlys. Jeg mærkede en tilstedeværelse af... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑