Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
”Lad dig nu guide af ord og fortællinger. Skriv din sjæl.” Jeg åbner skrivebogen som er fuld af blanke sider bortset fra den forreste side, hvor hun har skrevet sine ord. Da jeg vågner, hænger månen i vest og mørket lever endnu. Jeg står op, tænder stearinlyset på det lille bord foran vinduet og finder... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Bedst som jeg beslutter mig for at skrive lidt dagbog, dukker han op og skubber linjerne til side. Der er en frø mellem linjerne. Hovedet stikker ud og bred mund mumler: ”Der er altså en fortælling til dig i dag.” Lettere irriteret over afbrydelsen, nu havde jeg jo besluttet mig, løfter jeg pennen fra kære... Continue Reading →
“Har du tænkt på at lade skønhed være din ledestjerne?” spørger Cù, som er hund. ”At det som er smukt og som føles godt i hjertet vil styrke og nære dig? For jo mere du værdsætter skønhed og bevidst søger den, desto mere vil den fylde i dit liv.” ”Du ved godt, hvad ægte skønhed... Continue Reading →
Når vi skriver intuitivt, starter vi med at skrive efter at vi har formuleret vores intention. Intentionen hjælper med at sætte den indre kurs og den aktiverer et usynligt felt i os, der som en magnet vil tiltrække det, vi vil skrive. Måske lyder det utroligt, men det er sådan det er. Ikke at vide... Continue Reading →
“Du husker, at det var mig, som bragte dig dit solhvervsord. Det undrede dig dengang, for hvad ved ilddrager om ro? Nu mødes vi igen og det er begyndt at dæmre. Noget er sat i gang. Min tilstedeværelse i dag er en påmindelse om, at du er i mesterlære og at du vil møde mange... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
“Tag det helt roligt kvinde” siger Gåsen i skrivelysets skær. ”Bare tag et skridt af gangen.” Vinden hvisker, bladene på bøgetræet rasler. Horisonten deler sig i to, en linje skærer igennem himlen som en kniv, en sprække af lys åbner sig. Dér står hun og ser ganske veloplagt ud. Gåsen. ”Det er længe siden” udbryder... Continue Reading →
Følg din sjæls stemme, lyt til dens kald. Se, en ny dør har åbnet sig. Bortset fra, at det er en gammel dør med afskallet maling og patina, så langt øjet rækker. Altid har du været draget af den vej, som ligger for dine fødder, når døren åbnes og du træder ind, men du skubbede... Continue Reading →
”Jeg vil ikke skrive om det” udbryder jeg og tørrer tårer væk med pegefingeren. Vand løber over. Men det er allerede i gang. Dagens frænde er Haren og i samme sekund jeg så hende, vidste jeg. Det skælvede i min krop. Kære haremor, glenten tog en af dine unger i går. Helt tilfældigt kiggede jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 