Lad ord og fortรฆllinger blive en del af din spirituelle praksis At skrive og arbejde med ord og fortรฆllinger er energiarbejde pรฅ prรฆcist samme mรฅde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi pรฅ skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Det vigtigste, nรฅr du รธnsker at lade ord... Continue Reading →
Hvem ellers
Svรธbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver รrnen pรฅ lyserรธd himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. โEr vi pรฅ vej et sรฆrligt sted hen?โ spรธrger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. โVi skal pรฅ besรธg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →
Efterรฅr og eventyr
Solregn, skarpt lys med blรธde kanter. Pรฅ linje med efterรฅret vandrer jeg ud i morgenen uden at tรฆnke over, hvor jeg gรฅr hen. Om der er en fortรฆlling. Om jeg mรธder en frรฆnde. Alt vil afslรธre sig for mig, nรฅr blot jeg lader pennen glide over papiret og sรฆtter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →
At starte rejsen
Du er nรธdt til at begynde din rejse, tage det fรธrste skridt. Hvad kalder pรฅ dig, hvem er det som hvisker i vinden? En som kender dit navn. En som ved om dit savn. Der er sรฅ meget, som stรฅr i vejen. Tiden er knap. Det kan vรฆre svรฆrt at fรฅ tage hul pรฅ, at... Continue Reading →
En dag at fejre
Det er sommerens sidste dag, summer han og finder vej til en blomstrende rose. โSรฅ hvordan vil du fejre?โ โFejreโ udbryder jeg forundret, โer det da ikke en sorg?โ Dagen er stรฅet op, lyset er blรธdt, duggen ligger som et segl over grรฆs og hรธstede marker. Fรธlelsen af afsked er markant. Og sรฅ taler han... Continue Reading →
Gรฅsen
โTag det helt roligt kvindeโ siger Gรฅsen i skrivelysets skรฆr. โBare tag et skridt af gangen.โ Vinden hvisker, bladene pรฅ bรธgetrรฆet rasler. Horisonten deler sig i to, en linje skรฆrer igennem himlen som en kniv, en sprรฆkke af lys รฅbner sig. Dรฉr stรฅr hun og ser ganske veloplagt ud. Gรฅsen. โDet er lรฆnge sidenโ udbryder... Continue Reading →
Der var engang
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af lรฆngsel efter at folde sin sande sjรฆl ud og lade dens fortรฆllinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forstรฅelse af, at eventyrets kraft kunne hjรฆlpe hende med den intention. At eventyret ville skรฆnke hende helt sรฆrlige vรฆrktรธjer som hun ogsรฅ kunne... Continue Reading →
At blive et egetrรฆ
Elegant landing i morgensol, dug slynger sig som tynde grene over plรฆnen. Det sker i รธst, den nye dag vokser med lyset, tรธvende hรฆver den sig i horisonten. Luften er frisk og fuld af tidligt efterรฅr. Jeg trรฆkker vejret dybt, รฅbner havelรฅgen og hรธrer det velkendte knirk og sรฅ lyden af egne skridt over gruset.... Continue Reading →
Fortรฆllingens vรฆsen
โJeg giver afkald pรฅ en fortรฆllingโ, siger jeg sรฅ hรธjt, at han ikke kan undgรฅ at hรธre det. Jeg er ikke i humรธr til โฆ โ Over sten og knoldet jord kommer han nรฆrmere. Vi befinder os et stykke oppe i bjergene. Det er en kรธlig morgen, skyerne ligger lavt og lyset er dรฆmpet. Verden... Continue Reading →
I nat vil jeg mรธde min stjerne
Fรธlg din sjรฆls stemme, lyt til dens kald. Se, en ny dรธr har รฅbnet sig. Bortset fra, at det er en gammel dรธr med afskallet maling og patina, sรฅ langt รธjet rรฆkker. Altid har du vรฆret draget af den vej, som ligger for dine fรธdder, nรฅr dรธren รฅbnes og du trรฆder ind, men du skubbede... Continue Reading →