Muireann smiler og ser pรฅ os begge med blรธdt blik. โNogle gange er der ingen mening. I hvert fald ikke hvis man forsรธger at placere et mentalt filter som skabelon over mysteriet. Hvilket ofte betyder, at mange forkaster det, der kunne blive deres livs eventyr. Det er et gammelt citat og nok lidt slidt, I... Continue Reading →
Manuskriptet
Man kunne fristes til at tro at fortรฆllingerne fra pensionatet hรฆnger sammen. Pรฅ nuvรฆrende tidspunkt og inde i februar kunne man begynde at binde ender sammen. Man kunne nemt komme til at tage for givet og med sin hang til orden og mental forstรฅelse forsรธge at presse begivenhedernes gang ind i en skabelon. En kasse... Continue Reading →
Stedet uden navn
What a gift you are. Stay humble and authentic and walk your talk, for this is how a wise leader leads. Den nye begyndelse viste sig at vรฆre et mellemrum, en bro mellem to historier. Det ser jeg nu, hvor i dagens jeg fรธrste lys kigger mig tilbage. Jeg undlader at vรฆre bagklog og smiler... Continue Reading →
Efter mรธrkestormen
โHvornรฅr er du allermest dig selvโ spรธrger han i morgenlysets rรธdmen og mรฅske rรธdmer jeg ogsรฅ, som himmel sรฅ kvinde, for spรธrgsmรฅlet rรธrer ved noget dybt i mig. Jeg tรธver lidt, men kender ham godt nok til at vide, at han forventer et svar og at det svar er et, der skal siges hรธjt. Som... Continue Reading →
Myten om skriveflow
Lad os vรฆre enige om รฉn ting. Skriveflow er en skรธn ting. Det fรธles sรฅ godt og det er ogsรฅ lรฆkkert at sige det hรธjt og fortรฆlle om det pรฅ de sociale medier. Men skriveflow og kilder, der รฅbner sig, er kun en del af den kreative proces. Derfor er det en gave at lรฆre... Continue Reading →
Sjรฆlen og den gule rute
Lige om lidt gรฅr jeg ud. Sรฅ forlader jeg min skrivestue og kรธrer ud til sted i skoven, hvor bilen skal parkeres. Herfra gรฅr jeg. Jeg vandrer ind mellem stier og stammer af en rute, jeg gik engang for lรฆnge siden. Resten lader jeg ske og opstรฅ undervejs. For du kalder. Og det gรธr du... Continue Reading →
Stille viden hvisker
Stille viden. Vished om noget, der strรธmmer fra et sted dybt i mig. Det eneste, du skal gรธre, er at skrive, hvisker stemmen. Skriv. Hun faldt i et mellemrum Hun faldt i et mellemrum. Sรฆtningen danser for mit indre som en lydlรธs tone af noget, jeg ikke kan sรฆtte ord pรฅ. Skrivning er en kraftfuld... Continue Reading →
Vildfarelse og ikke at vide
Pรฅ skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og stรธder pรฅ steder i os selv og i vores fortรฆllinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den fรธlelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lรฆrt, at vi skal vide og have svar pรฅ rede hรฅnd. Har vi ikke det, er der altid... Continue Reading →