Stille viden.
Vished om noget, der strømmer fra et sted dybt i mig.
Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvisker stemmen.
Skriv.
Hun faldt i et mellemrum
Hun faldt i et mellemrum. Sætningen danser for mit indre som en lydløs tone af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Skrivning er en kraftfuld måde at forankre sig på og skabe forbindelse. Til sjælen. Til Kilden. En måde, at nære det indre på og når vi gør det, opdager vi magien mellem linjerne.
For hun faldt i et mellemrum og ingen opdagede det. Det var som om hendes indre sang havde ændret sig, tonerne var anderledes. Der var lange passager af mol, gådefulde strofer gennem mørket, dybt og inderligt blev hun kaldt hjem til stedet i hendes sjæl. Et mellemrum.
Og hun vidste instinktivt, at det var hendes opgave at ære det og hendes gave et nære det. Stedet. Så hun hengav sig til dansen på tærsklen og tonerne af det, der skulle komme. Ordene hun skrev ved bordet. Skrivelysets blafren.
Stille viden, vished om noget, der strømmede fra et sted dybt i hende.
Det eneste, du skal gøre, er at skrive
Det eneste, du skal gøre, er at skrive. Dyppe pennen og lade ordene føre dig på vej. Lytte. Du vil møde fortællinger undervejs, der som fyrtårne lyser på din vej, gennem mørket, gennem natten. Inviter gerne fortællingerne om bord på dit smukke skib og lad dem hjælpe dig med at finde nye veje. Sjælekurs.
Ingen ser det, men hun er faldet i et mellemrum. Et indre ocean af uvished tager bolig i hendes krop. Hun er på vej mod noget nyt, anderledes og forandringen sker i hende som et suk. Stille viden hvisker. Kom nu hjem.
Intuition is the treasure of a woman’s psyche. It is like a diving instrument and like a crystal through which one can see with uncanny interior vision. It is like a wise old woman who is with you always, who tells you exactly what the matter is, tells you exactly whether you need to go left or right. It is a form of “The One Who Knows”.
– Clarissa Pinkola Estés –
The One Who Knows – Den som ved
Hun findes i os alle, den vilde kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og jeg er enig med Clarissa Pinkola Estés, når hun siger, at den vilde kvinde er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og hun er svaret på vores spørgsmål:
“The wild woman carries the bundles for healing, she carries everything a woman needs to be and know. She carries the medicine for all things. She carries the stories and words and songs and signs and symbols. She is both the vehicle and the destination”.
– Clarissa Pinkola Estés –
Fortællingens kraft
Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.
Fordi vi har skrivelængsel. Fordi noget vil skrives og fortælles gennem os.
Når Tornerose vågner
Den vilde kvinde. Den vise kvinde. Tornerose, som vågner efter at have sovet i 100 år. Hun kalder og det gør hun også via din skrivelængsel.
When Sleepy Beauty wakes up she is almost always fifty years old
– Maxine Kumin –
FORTÆLLERSKEN
Skrivecirkelforløbet FORTÆLLERSKEN er dedikeret til at skrive fra det sted, hvor din indre vise kvinde bor. Kald hende hvad du vil, hun er din stille viden, din intuition og et kærligt pust fra et sted i dig selv, hvor du vågner.
Fortællersken er skabt for at skabe rum og sætte ord på og give dig som kvinde mulighed for at følge den skrivelængsel eller det kald, der bølger i dit bryst.
Efterårsholdet starter den 5. september – du er velkommen
Hvis du har lyst til at være med, følge din skrivelængsel og skrive din sjæl, så har jeg nu åbnet op for tilmeldinger til efterårsholdet af FORTÆLLERSKEN. Vi starter den 5. september. Læs mere herunder eller klik på linket lige her for invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.
Når kortet ikke stemmer overens med landskabet
Ofte er det de tillærte tanker eller måder, der skaber uro, smerte og sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som egentlig er dig eller mig. Kortet stemmer ikke overens med landskabet, som den norske forfatter Kristin Flood beskriver det.
Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi egentlig er kommet her for. Ord for ord.
Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.
Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er. Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem.
Et kærligt og godgørende rum
Det gør vi i FORTÆLLERSKEN. Du lærer dig selv at kende i den kreative fase med alle dens facetter, du danser med ord og fortællinger og du lærer at åbne op i stedet for et lukke i. Det kræver mod, det kræver sårbarhed og til det har jeg skabt et kærligt og givende rum, hvor vi deler, løfter og bevidner hinanden i processen. Rummet holdes i henhold til Julia Camerons regler for DEN HELLIGE CIRKEL, som du kan læse i linket, hvis du vil. Den første kreative fase er et sårbart sted, hvor vi har lov til at øve os.
Din egen vej og måde at skrive på
Gennem ord og skriverier skaber du din helt egen vej og måde at skrive på. Du åbner døre, der ikke fandtes før og du oplever, at fortællingerne vitterligt er som hjælpere, der dukker op i processen og fører dig på vej. Du mærker den godgørende effekt af at sætte ord på din stille stemme og den hvisken, der før blev overdøvet af støj fra den ydre verden.
I Fortællersken-forløbet kommer vi bl.a. omkring følgende
- Intentionens og fortællingens kraft
- Dedikation, disciplin, magi
- Frygt, modstand og indre censor
- Lytning, leg og øvelse
- Den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen
- Det magiske rum
- Taleskrivning vs. lytteskrivning
- Fortællingen bag processen
- Tillid
- Ritualer og magien i gentagelser
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Du skriverejser med din intention i hjertet og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.
Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.
Den mystiske kraft
”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”
Og jeg kan høre hende hviske. Bortset fra, at hun nærmest råber i dag. Så vild som den vind, der nu blæser og hiver i mit hår. Senere vil jeg gå ud og blive ét med vinden. Lytte til dens toner, høre dens sang. For min sjæl har også en sang om vinden, en længsel efter at blive blæst bagover af den mægtige kraft og blive renset helt ind i sjælen. På vej mod forårsjævndøgn og det, nogle kalder naturens balancepunkt. Jeg funderer lidt over det og tænker på, hvad jeg kan balancere i mig selv og hvordan.
Kælderen og krukkerne
Din aktive deltagelse er essentiel, sagde Ravnen også ved sit besøg i går og det er jeg helt med på. En forudsætning for at mærke kraften er at møde op og skabe forbindelse. På samme måde som det er en forudsætning, når vi ønsker at skrive os frem til det, der er vores dybe sandhed. Når vi har en intention om at dyppe pennen i egen krop og sjæl og folde de fortællinger ud, som alt for længe har været skjult i den mørke viktualiekælder.
Jeg forestiller mig et rum, hvor jeg bliver mødt af fugtig kulde. Et mørkt rum. Men jeg tænder et stearinlys og lader det lyse for mig, mens jeg forsigtigt træder ind. Skæret fra stearinlyset rammer alle de mange krukker, der står sirligt placeret på hylderne omgivet af støv og urgammel fortid.
Hjælpere i fortællingerne
Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.
Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:
“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.
In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
Hvor kommer de fra?
Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker. Vi vågner.
Måske …
Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.
Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.
Hun faldt i et mellemrum og fandt vej til sin indre Fortællerske
Hun faldt i et mellemrum. Sætningen danser for mit indre som en lydløs tone af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Skrivning er en kraftfuld måde at forankre sig på og skabe forbindelse. Til sjælen. Til Kilden. En måde, at nære det indre på og når vi gør det, opdager vi magien mellem linjerne.
For hun faldt i et mellemrum og ingen opdagede det. Det var som om hendes indre sang havde ændret sig, tonerne var anderledes. Der var lange passager af mol, gådefulde strofer gennem mørket, dybt og inderligt blev hun kaldt hjem til stedet i sin sjæl. Et mellemrum. Og hun vidste instinktivt, at det var hendes opgave at ære det og hendes gave et nære det. Stedet. Så hun hengav sig til dansen på tærsklen og tonerne af det, der skulle komme. Ordene hun skrev ved bordet. Skrivelysets blafren.
Det eneste, du skal gøre, er at skrive. Dyppe pennen og lade ordene føre dig på vej. Lytte. Du vil møde fortællinger undervejs, der som fyrtårne lyser på din vej, gennem mørket, gennem natten. Inviter gerne fortællingerne om bord på dit smukke skib og lad dem hjælpe dig med at finde nye veje. Sjælekurs.
Ingen ser det, men hun er faldet i et mellemrum. Et indre ocean af uvished tager bolig i hendes krop. Hun er på vej mod noget nyt, anderledes og forandringen sker i hende som et suk. Stille viden hvisker. Kom nu hjem.
Kærlig hilsen
Lene
FORTÆLLERSKEN
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Efterårsholdet starter den 5. september 2018
Varighed 4 måneder.
Pris DKK 1800,- inkl. moms
Jeg har i skrivende stund 7 ledige pladser tilbage på holdet. Er den ene din?
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Som medlem af Fortællersken får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (september, oktober, november, december). Vi starter skriverejsen (online) i Fortællersken den 5. september 2018.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration, hvad både livet og skriverejsen angår. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Efterårsholdet starter den 5. september 2018
Pris DKK 1800,-
for 4 måneders skriverejse (online)
Prisen er inklusive moms.
Se hele invitationen og detaljer i linket her. Fortællersken er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger. Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl og sætte ord på.