”Jeg får lyst til at spørge hende om hendes navn, men finder det ikke passende. I stedet sætter jeg mig forsigtigt på den taburet, hun hiver frem til mig, inden hun igen forsvinder ind i huset. For at lave kaffe, antager jeg. Der er dejlig lunt på trappen til hendes hus, et gammelt bondehus med stråtag, som er placeret i skovbrynet. Vejen til hendes sted fører gennem skoven af en lille sti, som jeg tilfældigvis fandt, bortset fra at intet er tilfældigt. Det har jeg altid vidst, men visheden er vokset i mig som en snebold, man ruller ned af kælkebakken, siden jeg hørte hendes kald. Måske var det i et drømmesyn, at jeg fik nys om stien og den vej, jeg skulle gå for at få næste ledetråd? Måske var det bare en instinktiv fornemmelse? Mens jeg sidder i morgensolen og betragter den sorte kat, der dovent åbner øjnene halvt og glor på mig, forsøger jeg at udrede min vej frem til hendes hus, men det er som at huske en drøm efter man er vågnet. Jo mere jeg forsøger, desto hurtigere forsvinder drømmen i disen og fordamper.
Jeg giver op og lukker øjnene. Lydene inde fra huset fortæller mig, at den ældre kvinde er i færd med at lave kaffe. Porcelæn klirrer og hvis jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg dufte kaffens aroma gennem det åbne vindue. Kaffe og syrener tænker jeg og bag lukkede øjenlåg forestiller jeg mig en alkymist, der blander dufte og ingredienser til en særlig eliksir. Eller en usædvanlig parfume måske? Et smil danser om mine læber og hun finder mig dér på trappen med smil om læben og ansigtet vendt mod luften og himlen. På den rødblomstrede bakke har hun kaffekrus og en lille skål med småkager. Det er da lidt tidligt at spise kager, når jeg at tænke, inden en flig af forvirring rammer mig og uden ord fortæller, at tiden er gået i stå.”
Fra Fortællerskens Visdom, Lene Frandsen © 2018
Sådan starter første kapitel af Fortællersken Visdom, efter at hun har kaldt på mig og fortalt om den ældgamle visdom, der ruller i mit blod. Den visdom, den vished, der trods alle mulige og umulige opture og nedture får mig til at stå op hver morgen og holde ved. Holde ved livet og leve det, der synes at være min vej og måde. Uanset hvad andre måtte mene om den sag. Jeg vil vide mere. Jeg vil skrive videre.
Nu bølger de høstklare marker i vinden, tørken har sat sine spor. Landskabet er mere gyldent end det plejer at være på denne årstid. Jeg burde egentlig gøre rent, det er lørdag, men efter at have ordnet badeværelserne, faldt jeg i staver ved havebordet på den anden side af hegnet. Dér fandt jeg læ. Kaffe og en god bog, tiden går langsomt i stå og jeg sveder, men nægter at flygte fra min solplet.
Tidligere tjekkede jeg ind på Facebook kun for at blive bombarderet med opdateringen om venners flyrejser og sydlige rejsemål. Et stik af misundelse rejser sig som en kæmpemæssige bølge og pludselig synes min solplads med udsigt til marker og juli, der ligner august, ubetydelig. Hvem ville ikke gerne sidde dér på caféen med udsigt over Middelhavet og drikke iskaffe til tonerne af Zorba eller en spansk bolero? Åh! Jeg mærker spor af fortvivlelse over, at jeg har helt andre sommerplaner og i øvrigt slet ikke har mulighed for den slags rejser lige nu. Jeg lukker øjnene, drømmer mig bort, jeg vandrer langs muren på ydersiden af Chania, hvor havet bruser mod molen og fyrtårnet kalder skibe hjem. Mens jeg stævner ud via drømme. Kun for at vågne ved lyden af en hveps, dem skal jeg passe på, jeg er nemlig allergisk.
Kaffen er halvkold, men jeg drikker af den. Næsten iskaffe nu. Smilet er skævt, grimassen som et stød i maven og så slipper jeg tanken om Middelhav og drømme om Kreta. Senere på året. Måske. Jeg mener, alle de gode mennesker skal jo hjem igen, hjem til hverdagen, mens jeg allerede er her. Midt i det hele. Noget får mig til at læse det, jeg har skrevet i Fortællerskens Visdom indtil videre og jeg smiler. Jeg er spændt på rejsen. Min første helt egen bog, min hyldest til skriverejsen og det, jeg underviser i. Men i dag skal jeg ikke skrive, jeg sanker, jeg drømmer og så var det altså lige, at Middelhavets bølger skyllede op på min indre kyst.
Snart er det høst
Juli ligner august, landskabet er gyldent og bagt af solen. Snart er det høst. Og apropos høst, så er jeg netop blevet færdig med mit eSkrivekursus Between Stories Høst, der som navnet antyder, tager afsæt i høsten og det energiarbejde, vi kan gøre via os vores ord og skriverier.
Høst. Såning. Forrådskammeret. Hver uge har sit tema og jeg har fundet fine spørgsmål, citater, billeder og skriveafsæt til dig, som er med. Hver uge i de 8 uger, forløbet varer, modtager du et ugebrev, som vil inspirere dig og sende dig på vej.
Between Stories – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start 7. august 2018
Between Stories er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
Du ønsker at ære det sted og blidt lade ord, fortællinger og din sjæls stemme fragte dig videre, når det er tid. Du vil gerne et spadestik dybere. Du ønsker at lytte og give dine helt personlige tærskelfortællinger lys og ånde.
Forløbet er for dig, som ønsker at bruge skriverejsen på at folde det ud, som endnu ikke er formgivet. Du har en intention om at skrive dig ind. Du ønsker at drømme med landskabet og vågne igen. I en ny historie.
Du har tillid til, at du gennem dit skrivearbejde kan få større indre klarhed og at du er i stand til at skabe nye veje og åbninger.
Dit indre høstarbejde
Jeg har sammensat et forløb, som støtter og løfter dig i dit indre høstarbejde og som hjælper dig på skrivevej. Undervejs har du mulighed for at bruge mig i processen, stille spørgsmål eller dele af de ord og skriverier, som dukker op. I dette forløb er der ikke interaktion deltagerne imellem og det er helt bevidst. Jeg har nemlig en intention om at give dig mulighed for fuld fordybelse og vise dig, hvordan du på egen hånd kan skabe grobund for ord og fortællinger og skrive din sjæl. Måske har du så senere lyst til at komme med i et af mine andre forløb, hvor vi også mødes online og deler af ord og skriverier? Det vil tiden vise. Men i Between Stories skriverejser du på egen hånd med masser af inspiration, næring og læring fra mig. Skrivecoachen.
Når de lyse nætter ender
Har du lyst til at være med? Between Stories Høst starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben og sammen går vi igennem. Fortællinger vil finde vej til din pen og du vil opdage, hvordan din rejsedagbog både bliver et anker i din hverdag og en del af dit spirituelle arbejde.
Du oplever, at processen er nøglen og øver dig på at skrive i tillid for at skabe forbindelse. Du lærer at lytte, du skærper din opmærksomhed og intuition og skriveglæden vil boble.
Klik her for invitation og detaljer. Between Stories Høst er for alle kvinder med skrivelyst og længsel uanset forkundskaber. Det er aldrig for sent at lytte til sjælens kald og skrive det, man hører. Og er du på en tærskel i livet, er du faldet i et mellemrum, vil du i særlig grad finde inspiration i forløbet.
Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com og prisen er DKK 825,- for 8 ugers skriveforløb. Betaling sker pr. MobilePay 29476483 eller via bankoverførsel. Du får en bekræftelse, når du tilmelder dig og din plads er først booket, når betaling er modtaget.
Du er vågnet i en ny historie
“Du er ikke vågnet i en drøm” siger hun, du er vågnet i en ny historie. En fortælling, som jeg vil dele med dig hver eneste gang, vi møder hinanden. Nogle gange vil du komme og besøge mig her i skovhuset, andre gange vil jeg dukke op på uventede steder og når du mindst af alt venter det. Under alle omstændigheder vil du aldrig kunne tvinge mig frem. Du vil opdage, at du ikke kan finde stien til mit hus, hvis du forcerer og har for travlt med at hente næste kapitel af bogen frem. Det betyder, at du er for tidligt på den. Tag det som et tegn, vend om og gå hjem i tålmodighed.
“Øh” fremstammer jeg nærmest forskrækket, hvis jeg lige må afbryde dig. Skal jeg skrive en bog? Mener du, at jeg skal tage diktat, når du fortæller mig din historie og som en ghost writer skrive det ned, du siger?
Hun ler kort.
“Nej, jeg er ikke ude efter at hyre dig som ghost writer. Og det er ikke min fortælling, jeg er blot katalysator for den på samme måde, som du vil være det, når du skriver din bog. For ja, den bog skal skrives nu og du er den rette til at gøre det. Hun ser på mig gennem tusinder af år og hendes blå blik er som et hav, jeg er ved at drukne i. Der er skum på bølgerne, den blå farve skifter til grøn og en gys af kulde rammer mig som en pisk. Jeg sidder i solen og fryser!
Lene Frandsen © 2018
Endnu et lille uddrag fra begyndelsen af Fortællersen Visdom, som jeg i de kommende uger og måneder vil skrive videre på.
Skrives vi ved?
Og hvem ved, måske skrives vi to også ved? I Between Stories Høst eller Fortællersken, der er næste online skrivecirkelforløb for kvinder. Her starter vi den 5. september.
Kærlig hilsen
Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv et svar