Jeg vander min kamille. Hun er ny og opstået midt i tørken. Hun er som tidslerne i græsplænen og jeg er i lære. Jeg vander hende, fordi hendes budskab er simpelt og smukt. Jeg vander hende, fordi hun ved.
”Slap af”, siger hun og vender sin smilende blomst mod min smerte. ”Slap af, giv slip og lad komme.”
Det siger de alle sammen. Jeg gør det også. Det lyder så let, så enkelt og det er noget af det sværeste. Ikke mindst nu, hvor tørken har sat sine spor. Jeg tør slet ikke tænke tanken videre endsige skrive den. Så jeg lader være. Jeg er træt nu, nattesøvnen halter i heden og de lumre soveværelser kan ikke give sine mennesker det, de trænger til. Søvn. Hvile.
”Slap af”, siger Kamille og smiler underfundigt, men hun ved det jo godt. Hvor svært det er. Bare at slippe og give op. Til det guddommelige.
”Hvad er jeres plan med mig” spørger jeg hende, mens morgenen folder sig ud og endnu en tørkeramt sommerdag åbner sine døre.
Jeg vil ikke gå ind. Jeg orker det ikke. Jeg vil blive i antydningen af svalhed, den tidlige morgen, det tidspunkt, hvor dagen gryr. Nej, ellers tak, jeg har absolut ikke lyst til at færdes længere i hed solskin. Det smerter mit hjerte at se træerne tørste, planter og dyr ditto. Det smerter mit hjerte, at jeg ikke kan finde den ro, jeg trænger til. Balancen er hårfin og jeg vakler. Vakler og finder fodfæste, kun for at miste det igen.
”Søren Kierkegaard har aldrig sagt: At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Det er ellers en sætning, der er tillagt ham i utallige taler, skolestile og avisartikler.”
Sådan stod dér i Kristeligt Dagblad for en stund siden og jeg læser gerne med, selvom jeg egentlig ikke er kristen. I’m such a Pagan, you know. Men der er mange interessante artikler. Men hvem skal jeg så citere for det? Jeg smiler lidt, det hele er kugleskørt og jeg gider sgu ikke den dans længere. Det får Kamille til at nikke ivrigt, now we’re talking. Dans din egen dans. Vov at miste fodfæstet og find så på et nyt citat.
”Jeg har mistet fodfæstet mange gange på det seneste” indrømmer jeg og lader den orange vandkande hælde i perfekt grad, så vandet risler over hendes hoved, krop og stilk. Smilende. I varmen. Kamille.
”Du er vild og jeg vander dig.
Du er smuk og jeg beundrer dig.
Du lever og du beklager dig ikke.
Lige her. Ligesom tidsel.
I ved.”
”Tidslen og Kamille, Løveurt og Sille”. Hun nynner en sang, jeg aldrig har hørt før, men som min sjæl kender. Den er munter og spækket med tilpas meget af den slags vrøvl, der gør mit hjerte så glad. Ordet munter elsker jeg, også det har en særlig glad energi, men det er et af de glemte ord.
Glemte ord. Og de glemte fortællinger. Dem kan du læse om her.
”Jeg ved slet ikke, hvad det her skriv handler om” siger jeg ud i det blå, som er diset af varmen. Men måske gør du? Kamille.
Du behøver ikke at vide. Bare skriv, det gør så godt.
”Ja da” siger hun og slikker langsomt vandet i sig. ”Men du behøver ikke at vide det. Nu. Skriv bare. Skriv dig ind, ud og lad ordene komme. Det var jo det, du længtes efter. Bare at skrive. Det gør så godt. ”
Hvad ved Kamille om skrivning?
Hvad ved Kamille om skrivning? Jeg smiler til hende og sukker. Åbenbart en hel del. I hvert fald den slags skrivning, jeg underviser i. Kamille ved. Jeg lytter. Og så husker jeg det.
Vildfarelse og ikke at vide
På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid andre, som ved og som er hurtige til at bringe svar og løsninger på banen. Hvis vi ikke ved, er vi dumme og tabt bag en vogn.
Eller er vi nu også det?
Hvad gør man så, når man tilsyneladende er faret vild og processen føles kringlet og frygtindgydende? Forvirrende? Når man ikke kan se skoven for bare træer eller støder panden mod en mur?
Tillid til, at det er præcist som det skal være
Den kreative proces og den første kreative fase er på ingen måde lineær eller forudsigelig. Det, min ven, er en del af eventyret. Et frygtindgydende eventyr for den, som er vant til at ville vide og skal være sikker på, hvor vejen fører hen, før hun begynder at gå.
Hav tillid til, at det er præcist som det skal være, selvom du (eller din indre censor) måske fortæller dig selv, at du er faret vild, fordi du mangler noget eller fordi nogen ikke giver dig pejlemærker og retningsanvisere.
Så er det vi søger vi ud. Hvad synes du om det her? Bedøm mig. Døm mig.
Når vi skriver, har vi været vant til at den slags gøres med røde streger, konstruktiv kritik, dom og en klar indikation af, hvad der er godt og skidt. Desværre er det ofte ødelæggende for de små spirer og det, som er undervejs.
Guf for den indre censor, men gift for den spirende muse
Vi er nødt til at værne om den første kreative fase og de små skridt, vi tager i retning af at folde os ud. Uanset om vi er vant til at skrive eller ej. Det handler ikke om en særlig erfaring og om skråsikre metoder til at skrive noget på en bestemt måde. Det handler om tillid til dig selv og processen. Den første kreative fase er og bliver et sårbart sted, et hårfint balancepunkt, hvor vi som linedansere er nødt til at kunne øve os, falde og rejse os igen. Som Pema Chödrön så fint siger det: Vi skal blive bedre til at fejle.
Vejen lærer os den bedste måde og beriger os undervejs
Kun du kan gøre det. Tage pennen i hånden og begynde at skrive. Gør du det i tillid og bliver du ved, vil du snart opdage, at du ikke alene skriver vejen. Vejen skriver også dig.
Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den.
– Paulo Coelho, Pilgrimsrejsen –
Ikke at vide er ofte en gave på skriverejsen
Det ”ikke at vide” er ofte en gave på skriverejsen, fordi det skaber en åbning. Når vi ikke ved, er vi åbne for overraskelser og for de svar, der er til os, når vi skriver og går vejen.
Vi har lært at vi skal vide alting og have svar på rede hånd, men svarer vi prompte og er vi skråsikre i en bestemt holdning, lukker vi døren. Vi afbryder. På skriverejsen er det lidt anderledes. Her giver vi plads til mysteriet og eventyret. Selvom det til tider kan være et frygtindgydende færd. Frygten hører med! Lad den ikke holde dig tilbage og skakmat i din komfortzone. Det er så let at sige og skrive, ikk? Jeg ved det godt, men jeg mener det og nej fandme nej, om jeg vil danse til frygtens pibe. Vil du?
Kamille og mit mysterium
Kamille ler. Hun er en del af mit mysterium. Jeg hengiver mig til det, jeg ikke ved. Og selvom jeg har uendeligt svært ved det, har jeg en intention om ikke at kæmpe imod tørken og den manglende nattesøvn. Månen lagde sin sommerdyne over landskabet i nat. Og dér stod jeg, kvinden, i det åbne vindue og lod sig svale. Badede i månelys og uvished og sagde en stille bøn.
Kamille smiler i solen. Jeg går ind i skyggen med min te. Den har hun skænket mig. Jeg drikker langsomt og mærker trætheden på en ny og mere stille måde.
This too will pass.
Jeg vander min kamille. Hun er ny og opstået midt i tørken. Hun er som tidslerne i græsplænen og jeg er i lære. Jeg vander hende, fordi hendes budskab er simpelt og smukt. Jeg vander hende, fordi hun ved.
Kærlig hilsen
Lene
Skriv med mig
Between Stories – Høst
eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start 7. august 2018
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 825,- inkl. moms
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her.
Fortællersken
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Start 5. september 2018
Varighed: 4 måneder
Normalpris: DKK 1800,- inkl. moms
Ravnerabat: DKK 1600,- (ved tilmelding senest den 31. juli)
Du finder invitation og detaljer i linket her
Efterårsjævndøgn og det magiske rum
Intuitiv skriveworkshop søndag den 23. september kl. 10-16:30
Skrivehuset v. Ringsted – i min skrivestue
Varighed: 1- dags skriveworkshop
Normalpris: DKK 1150,- inkl. moms
Ravnerabat: DKK 1000,- (ved tilmelding senest den 1. august)
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her
Intuitiv skriveworkshop i anledning af Samhain og i mørkets tegn
Onsdag den 31. oktober kl. 10-16:30
Skrivehuset v. Ringsted – i min skrivestue
Varighed: 1- dags skriveworkshop
Pris: DKK 1050,- inkl. moms
Tilmelding til skrivehuset@gmail.com
Du finder invitation og detaljer i linket her
Skrivecoach Lene Frandsen 