Dette er en fortælling om en kvinde, som er træt i tørken og som vander sin vilde kamille hver aften, fordi den ved. I fortællingen vil du også møde en rød glente ved navn Pema.
Pema er min læremester, en flyvende fjerdragt af visdom og årvågenhed. Hun kommer aldrig helt tæt på og alligevel har hun for længst krydset min sfære. Jeg ser hende hver eneste dag og taler ofte med hende. Jeg er kvinden.
Dette er også en fortælling om ikke at vide og fare vild. I tørken. I sig selv. Om at støde på grund og ikke have en eneste anelse om, hvordan man skal komme væk fra det sted, hvor man nu befinder sig. I sig selv.
Pema ser smilende til, mens jeg skriver. Hun ryster på hovedet. Jeg giver mig selv lov til at skrive det, inden jeg pauser for at lytte til hende ord. De kommer ikke som en overraskelse.
”Jamen, du skal slet ikke væk fra det sted.”
”Nej, det er gået op for mig. Det skete i nat. Som så ofte før er det ved nattetide og i søvnløshed, at jeg høster mine vigtigste indsigter og noget af det svære. Det, som en af deltagerne i Fortællersken skrivecirkelforløbet, der netop er slut, kaldte de svære fortællinger. Det blev en helt fantastisk skrivecirkel med skønne kvinder og vidunderlige fortællinger. De lyse, de mørke. De lette, de svære. Jeg er så taknemmelig!
Dette er i øvrigt en svær fortælling, men så snart jeg sætter fingrene på tastaturet, er det ikke længere helt så svært eller tungt, som det føltes, da fortællingen bankede i tindingerne og gjorde ondt i hovedet. Den ville skrives ud. Løs. Fri. Den var allerede landet, men jeg havde ikke ænset det. Jeg havde for travlt med at tørre ud og at have dårlig samvittighed over faktisk ikke at orke ret meget i denne uendelige hede.
”Tør du blive?”
”Hold nu kæft, Pema. Du ved, at jeg elsker dig og at jeg ville ønske, at jeg også havde vinger, men den tid er forbi, hvor jeg klynger mig til illusioner. Det er noget af det, der hører til mit indre høstarbejde i år. De fortabte illusioner. Jeg lader gå. Det er min intention.
”Hvad høster du? Hvad sår du? Hvad putter du i dit indre forrådskammer, så du er klar, når vinteren kommer? At give slip er også en proces.”
”Du er en rød glente, ikke en papegøje” vrisser jeg. Det gør godt at skælde lidt på hende. Hun har kigget mig over skuldrene fra sin himmelseng og set lidt af det materiale, som kvinderne i Between Stories Høst nu skriver ud fra. Første del er netop sendt ud. Den handler om tærsklen.
”Jeg er mange fugle og præcist den, jeg ønsker mig at være. En eminent forvandlingskunstner og ekspert i det, man på engelsk kalder shape-shifting. Vil du lære det?”
”JA” udbryder jeg og for første gang meget længe mærker jeg et strejf af begejstring. Det næste strejf kommer om lidt, når Pema begynder at rime.
”You best teach what you most want to learn” ler hun og svæver i underskønne cirkler over mit hoved.
”Jeg er ikke i humør til gåder. Siger det bare. Jeg bliver vrissen i den her varme. Og du ser stadig ud som en glente. By the way.”
”Dine er øjnene som ser. Men hvad ser de?” Hun bliver ved med at cirkulere over høstlandskabet, som jeg tilsyneladende er blevet en del af. Tør. Varm. V(r)issen.
Jeg står på jorden i de gule stubmarker. Høsten fandt tidligt sted i år. Tørken har gjort landskabet til et gult og temmelig vissent syn, de mange nedfaldne blade ruskes rundt af vinden og var det ikke fordi, at jeg vidste, at vi endnu står på tærsklen til høst, ville jeg tro, at det var blevet efterår. Faktisk ligner det hele en blanding af årstider og noget i mig er ligeså forvirret. Ude af balance. Bedst som jeg troede, at jeg havde fundet den igen. Balancen. Så tilter jeg. Igen.
”Det er da fint” siger min flyvende tankelæser og læremester. Det er det, balancen handler om. At rette op, inden man falder og det er du da ret god til. Du kommer næsten helt ned og i sidste øjeblik får du dig selv tilbage på ret køl og kurs. Det er det, det handler om. Dybest set. Det er balance og den er ikke statisk. Når du tør tage de ture ned, der gør, at du virkelig lærer at sætte pris på de tidspunkter, hvor du i flydende flow danser med duggen og skriver morgenpoesi. Når du tør skrive de svære fortællinger.”
”Tør? Jeg vidste ikke, at jeg havde et valg. Og i øvrigt savner jeg min morgenpoesi. Men jeg er løbet tør, Pema …”
”Næh, det er du ikke. Du tror det bare og lader sindet løbe løbsk. Når træthed taler, kan du være forvisset om, at det er EGOn, der er på spil. Get the drift? Hun fniser.
Pema fniser …!
”Jeg tror altså, at vi skal holde os til dansk” sukker jeg og synes, at disse ord tager en helt forkert drejning. Men eftersom jeg er faret vild og ikke aner syd fra nord, jamen så må jeg jo bare følge med. I tillid til, at noget vil dukke op og at jeg et eller andet sted på vejen finder en rød tråd. Eller glente.
I lyset af vand
På kanten til høst
Hvor de lyse nætter ender
Der står en kvinde
med sorg i sit bryst
Og vrider sine hænder
Pema er poet. Jeg burde have vidst det. Og som altid mærker jeg et strejf af fandenivoldsk glæde, når nogen begynder at rime og smede vers. Især hvis de har humor, som både Halfdan og Harald har det. Du husker måske kragen Harald?
”Jeg er ham, men nu er jeg hende. Jeg er mig, der var ham, der nu er hende.” Pema ler og laver luftakrobatik.
I lyset af vand
På kanten til høst
Hvor de lyse nætter ender
Der danser en kvinde
med fuglefobi
og laver magi med sine hænder
”Magi med sine hænder?”
”Skrivning” siger hun og forlader pludselig himmelstykket over mit hoved og flyver mod vest.
Fra min egen skriverejse, august 2018
Et sted i tørken, Lene Frandsen (c)
Kærlig hilsen
Lene
Skriv med mig
De lyse nætter sluttede i går og Between Stories Høst toget er kørt. Forløbet er i gang og der er ikke flere pladser.
Jeg planlægger et Between Stories efterår/vinter, som kommer engang til oktober. Invitation følger. For dig som ønsker at skriverejse alene og hengive dig til livets tærskler har jeg skabt dette eSkrivekursus forankret i årstid og årshjul.
Fortællersken efterår starter den 5. september. Det for dig, som ønsker at blive en del af en mindre cirkel af skrivende kvinder (online) og som har tillid til, at deling er heling.
I skrivende stund er der 7 ledige pladser på holdet. Måske er den ene din? Måske er det tid til, at du giver din indre fortællerske ordet og skriver dig ind? Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl og sætte ord på. Fortællingens kraft kan noget særligt og et skud historiemedicin gør underværker.
Klik på billedet eller her for invitation og detaljer.
Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com og når jeg hører fra dig, får du en bekræftelse og en faktura med betalingsinfo. Du kan enten betale via bankoverførsel eller MobilePay og gør du det, er du med på det hold af Fortællersker, som stævner ud, når august bliver til september. Den 5.
For også du, min ven, har en indre fortællerske, som blot venter på at få dine ord. Og du kan slet ikke tænke dig til, hvilke gaver hun har med til dig. Du er nødt til at skrive dig ind. 7 pladser tilbage. Indtil du kommer og tager den ene ….
Fortællersken online skrivecirkelforløb for kvinder
Varighed: 4 måneder
Pris: DKK 1800,- inkl. moms
For kvinder med skrivelyst og længsel
Hvor mon jeg skal starte, hvis jeg skal skrive et par velvalgte ord om mine skriveoplevelser i en af Lenes skrivecirkler? Det starter som altid med det tomme papir og lysten. Men så kommer tankerne ind og vil tage herredømmet over min pen.
Jeg har lært at holde mig lidt tilbage og lade ord følge ord med tillid til, at der på et tidspunkt dukker noget op af disen. På denne måde skabes de huller i mellemrummet mellem tanker og pen, der er så fulde af ukendte fortællinger. Og det er sådan Lenes skriverejser er. Venlige og omsorgsfulde åbninger, der lokker tilliden frem. Gang på gang. Jeg overraskes hver gang, jeg følger et skriveafsæt, over Lenes tillid til mig og pennens fællesdans på papiret.
Cirklens kvinder og deres fortællinger væver sig ind og ud af hinanden. Her er en fortætning af kvindemod og mandshjerte, der rammer noget dybere i mig. Jeg har mod på flere rejser med Lene og griber chancen igen og igen. Jeg kan ikke helt sætte ord på den særlige metode, hun bruger, men jeg ser og mærker, at den virker på mig.
Lene, den skrivende kvinde, har skriveurter med. Jeg har været med et par gange og det har været hvert ord værd. Er du en skrivesøgende kvinde… så prøv det her.
– Maud Margrethe Pedersen –
som har været med i Fortællersken. To gange!
Læs mere om, hvad andre siger i linket her.
Thumbnail foto:
Red Kite in Flight | Dreamstime.com
Skrivecoach Lene Frandsen 