Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Marts er ifølge kalenderen årets første forårsmåned. Lyset er vokset betydeligt og nogle dage er det nærmest forår. Vintergækker og erantis boltrer sig nu i fuldt flor og også andre små vækster er begyndt at kigge op fra jorden. Sanglærken er begyndt at synge, måske har du også hørt den på en tur ud? Der... Continue Reading →
I dag var noget anderledes, måske var det lyset og den måde, det gavmildt spredte sine stråler på. Det startede med en lille sprække i øst, men så bredte det sig. Lyset. Som om et lille hjerte voksede sig større og gav slip på alt det, hun havde holdt tilbage. Kærligheden strømmede fra det sted,... Continue Reading →
Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed. Stilheden... Continue Reading →
Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →
Ørnen var med den dag i Småland. Vi kom kørende af en skovvej og i det samme lettede han fra grøften og fløj mod øst helt tæt på min side af bilen. Han svævede lidt i kanten af skoven og fulgte med os uden helt at gøre det. Jeg så ham straks og lod mit... Continue Reading →
Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende,... Continue Reading →
I dag skal jeg lægge en sidste hånd på skrivegruppeforløbet Vintercirklen. Det er morgen og endelig dukker lyset op i horisonten. En sprække af skarpt håb skærer igennem skyerne og kaster lys over land. Så forsvinder det igen. Lyset. Dedikation, hengivelse og en magisk hensigtserklæring Jeg bladrer i min arbejdsbog og hæfter mig ved nogle... Continue Reading →
Vi talte om det på den intuitive skriveworkshop, jeg holdt i september. Hvordan sørger vi for at holde os i form, hvad skrivningen angår? Og her er svaret er simpelt: Vi møder op og skriver. Igen og igen. Men hvad stiller vi så op, når inspirationen løber op og vi føler os tørlagt? Pauser og... Continue Reading →
Der er nogen steder, som kan det. Jeg ved ikke på forhånd hvor, men det sker, at jeg drages mod et sted uden at vide hvorfor og tager derhen. Nogle gange er det som om noget kalder og lokker, nysgerrigheden vækkes eller intuitionen siger mig simpelthen, at der er noget til mig. Lige dér. Et... Continue Reading →
Den kreative skriveproces er ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden kreativ proces. Det er samme Kilde, vi trækker på og hengiver os til, om vi skriver, maler eller komponerer musik. Det er derfor den indre censor bliver bange. Den bliver skræmt, fordi vi bevæger os ud på dybt vand. Men det dybe vand er i virkeligheden dér, hvor det hele opstår. Det sted, hvor vi endelig slipper kontrollen, lader os fragte og hvor vi møder Kilden. Lige dér opstår magien. Så vi skal derud og nej, vi kan ikke bunde, men vi kan svømme. Samtidig bliver vi grebet af noget, der er større end os. Og vi skal ikke begribe det, vi skal lade os gribe af Kilden og kreativiteten.
Skrivecoach Lene Frandsen 