Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
Noget er sket, men det er for tidligt at forsøge at forklare. Faktisk kan det være en gave bare at vide det og gå med den gode følelse. Her er trætheden blevet mild som maj. En ven. Og da Torch, vildsvinet, viser sig for mig i lysningen, er det da heller ikke noget, der anfægter... Continue Reading →
Der kommer ingen fortællinger lige nu, er der mange, som siger. Der sker ikke noget og efterhånden finder man ud af, at det ikke nytter noget at presse. Der er ingen veer. ”Men ser du” fortæller jeg Zoe, ”jeg har for længst fundet ud af, at man sagtens kan skrive alligevel. Det kaldes også sankeskrivning.”... Continue Reading →
Her er så stille, at man kan høre årshjulet dreje. ”Hvad er tid?” spørger jeg hesten Each, som dukkede op i morgendisen og blev min frænde i dag. ”Det er også et af livets mysterier” siger hun. ”Tiden går og kommer. Nu er tiden landet på sommer.” Sommer, jeg nikker, nå ja. Det har jeg... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor man ved. Hvor man står på en tærskel med et ben i hver lejr og må vælge side. Hvad vælger man? Her er det at høgen lander blandt mælkebøtter, blinker en enkelt gang med øjnene og siger: ”Men hjertet er kun ét sted.” Pludselig er valget ikke så... Continue Reading →
Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortæller lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum, tørre områder... Continue Reading →
Senere fortæller hun mig om kunsten at holde fokus. Det er blevet aften og solen synger i vest, dug falder. Salaten af friske bøgeblade smagte vidunderligt sammen med det sidste brød og de bær, vi plukkede undervejs. Faola sørger for det hele og det går op for mig, at hun er den fødte leder. En... Continue Reading →
Verden er anderledes uden det gamle filter. Skoven er grønnere, duftene mere intense og himlen over granerne mere blå. ”Vi skal ind i bøgeskoven” forklarer Faola, mens vi går. ”Vi skal mødes med Bò. Bò?” ”Koen.” Faola går videre uden at tage sig af den forundring, der rejser som modstand i min krop. Hvad laver... Continue Reading →
“Åh ja, nu kan jeg se det. Du er fanget i en filterfortælling. Det er næsten ligeså slemt som at være forvandlet til en sten.” Jeg løfter blikket fra asken, rejser mig og forsøger at ryste filteret af. Det er klæbrigt som harpiks. Faola venter tålmodigt på, at jeg skal komme mig, men det er... Continue Reading →
Høgen flyver og forsvinder, men har efterladt mig en sø af tvivl. Kan jeg ikke stole på Faola, ulven, eller det som høgen insinuerede? Jeg må gå vejen alene. Frænder kommer og går, det ved jeg, de er aldrig langt borte, men man kan ikke holde dem fast. Så måske lurer Faola på mig fra... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 