Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“If you have given your power away, claim it back.” Toner lyder, ord når mine ører. En lille fugl synger og sangen er til mig. Den vokser sig stærkere i min strube og jeg synger med uden besvær. Ordene kan jeg allerede. Ser man det. ”Slut fred” sagde Ræven i går. I dag er det... Continue Reading →
Min intention er at lade min pen vandre dybt ind i Det Magiske Univers og hengive mig uden modstand. Jeg vil være åben og nysgerrig og lade min nye intention koble sig på min intention om at leve et fortryllende liv. Det Magiske Univers har altid været en del af mit indre landskab, men aldrig... Continue Reading →
Frihed. Du var engang mit solhvervsord og jeg rejste med dig gennem året. Foldede dig ud. Din energi og dine skatte. Mærkede i hvor høj grad følelsen af frihed og åbne vidder gør mig levende og glad. Frihed til at vælge. Frihed til at være mig. Nu er du tilbage på denne regndisede morgen, hvor... Continue Reading →
På et tidspunkt satte jeg foden på bremsen. Hertil og ikke længere. Men det undrede mig, for mit køretøj standsede ikke brat. Det, jeg troede, jeg havde sat en stopper for, blev ved og tiltog endda på et tidspunkt. Måske var jeg blevet fartblind? Så en nat under Haremånen kom det til mig. Jeg huskede... Continue Reading →
Under haremånen møder jeg ulven. Lidt overrasket må jeg indrømme, men sådan er det i det magiske univers. Man ved aldrig og bedst, som man tror at man ved, bliver det helt anderledes. Træerne kaster skygger i månelyset og det er ikke en hvilken som helst fuldmåne i nat, har jeg ladet mig fortælle. Hun... Continue Reading →
Der er en krage i min have.Der bor et håb i min mave. ”Det er ikke noget nemt sted, vel?” siger han, Kragen, som gæster min have hver eneste dag. Jeg ser ham fra køkkenvinduet. Men hvem holder øje med hvem og hvad ser han? En kvinde kigger ud. Hun skyller gulerødder og skræller dem.... Continue Reading →
”Denne fortælling er en redegørelse for noget, som skete i går”, begynder jeg og Ulven ler højt. ”Det lyder meget officielt. Der er ingen domstole i det magiske univers, tværtimod, her øver vi os på at lægge dommen væk.” Hun smiler bredt. ”Lad mig starte forfra. I går lagde vinden sig og ud på eftermiddagen... Continue Reading →
Der er en historie, du ikke har skrevet. En fortælling, du ikke har fortalt. Sådan lyder ordene i mit indre og det på en dag, hvor jeg netop har besluttet mig for ikke at skrive. Nogen ler i vinden. Et blad fra vinteren hvirvles op og laver sin helt egen lyd. Jeg har åbnet vinduet... Continue Reading →
Jeg har tændt skrivelysene og samler kraften i pennen. Det kræver al min koncentration. De seneste dage har været som løsrevne blade fra en bog, kastet rundt i vinden. Som for at bekræfte sin styrke, hyler vinden skingert i huset og løfter jeg blikket mod træerne bag i haven, kan jeg se deres vinddans. Det... Continue Reading →
En kvinde gik ud for at lede efter en fortælling. Det var hendes intention. Indeni var hun helt tom, hun havde absolut ingen anelse og spurgte du hende, om hun var inspireret, ville hun ryste på hovedet og svare nej. Men så ville hun fortælle dig, at det ofte er, når vi er mindst inspirerede,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 