Dyb accept

Jeg har tændt skrivelysene og samler kraften i pennen. Det kræver al min koncentration. De seneste dage har været som løsrevne blade fra en bog, kastet rundt i vinden. Som for at bekræfte sin styrke, hyler vinden skingert i huset og løfter jeg blikket mod træerne bag i haven, kan jeg se deres vinddans.

Det er en kold morgen og himlen er grå. Forsigtigt indsamler jeg de løsrevne blade og lægger dem i en bunke. Hvad nu?

Svaret kommer i form af en slange, som snor sig over den stenede jord i mit indre landskab.

”Vær hilset Nathair, hvad bringer dig hid?”

Han ler hæst af min morsomhed. Modtageren bestemmer budskabet.

”Du ved jo udmærket, at du får den frænde, som bedst kan skænke dig det, du har brug for. Jeg ved, at du har stormfyldte dage, dit indre landskab spejler det ydre og omvendt. Energien er den samme. Du er på vej gennem en af de hårde etaper på rejsen. Det tidspunkt, hvor kroppen reagerer på det, du har været igennem og hvor ubalancer viser sig for igen at falde i hak.”

”Det kaldes også healing og det er tilfældigvis et af mine nøgleord. Et andet er transformation. Spørger du mig, hvordan du bedst kommer igennem denne stenene bjergetape, så er svaret accept. Dyb accept og endda kærlighed til det, der nu er ved at blive healet.”

”Plant gode tanker, som styrker dig og skænker dig mod. Forhold dig i ro, drag ingen forhastede konklusioner og mød ubehaget med en intention om at mærke det uden at flygte. Dyb accept. Det er mit budskab til dig i dag.”

Med de ord snor Nathair sig og forsvinder bag en stor sten. Dér, hvor han er, skinner solen.

Jeg sidder stille og lytter til vinden, mens de sidste linjer skriver sig selv. Lysene blafrer og vinden ler. En ny morgen er dukket op i horisonten. Bjergetapen åbner sit spor og kvinde går langsomt videre. Over hende flyver en due.

Magiske morgensider, 9. april 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Image by Lamchamp, Dreamstime (c)

Fortællingens kraft

Du kan lære dig selv at få budskaber og vejledning gennem ord og fortællinger. For når din skrivning bliver en form for lytning, så sker det næsten helt af sig selv. I dit indre findes en stemme, som vil elske at skænke dig visdom og det, du har brug på det sted, hvor du er i livet. Sjælen ved. Udfordringen er at få tankerne til at falde til ro.

When you move your hand
across the page
You are guided.

– Julia Cameron –

”De fortællinger, du modtager på skriverejsen er ikke bare. De er gaver af en særlig kraft og kan noget særligt. Ikke alene indeholder de historiemedicin, men de er også pejlemærker og budskaber af noget, din sjæl instinktivt forstår.

Historiemedicin fra egen sjæl

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når du får serveret eller selv skriver den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de helende egenskaber i fortællingen.

Fortællingen vil bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Du kan ikke helt forklare det, det sker bare og du mærker det ved en underlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil For dig.

Når du skriver på denne måde, forankrer du dig i din egen kraft og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Energien skifter og du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter. Årshjulet igennem. Du oplever, hvordan fortællingerne knytter sig til årstiden og du begynder at forstå de naturlige processer.

Noget i dig falder til ro. Her har du en oase. I skæret fra skrivelysene og gennem de ord, du skriver i din bog.

Skriv din sjæl, skriv din sommer

Den 1. maj starter min eSkrivekursus Sommersjæl.
Det er et inderligt skriveforløb for kvinder.
Du skriver din sommer, du skriver din sjæl.

Du vil få mulighed for at danse mellem landskaber med din pen. Det indre og det ydre. Det ydre landskab i maj er et frodigt sted, men hvordan ser dit indre landskab ud på samme tid? Hvilke følelser byder sig til? Dufte? Fortællinger og minder?

Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien. Afsæt og øvelser vil hjælpe dig på vej og fortællingerne, du skriver, vil skænke dig historiemedicin.

Sommersjæl sætter den indre kurs

Hver måned folder sig ud som et landkort. Det indre og det ydre. Du går på opdagelse via skriveafsæt og fortællinger, du sætter ord på det, der rører sig indeni og opdager, at særlige fortællinger knytter sig til. Og når en måned er gået, samler du op, inden du bevæger dig videre.

Har du mødt særlige frænder?
Fik du ledetråde? Budskaber?
Og hvilke fortællinger knyttede sig til?

Leg med det og gør det på din helt egen måde. Det er din skriverejse. Din sjæls sommer.

Materialet i Sommersjæl, inspiration, skriveafsæt og øvelser hjælper dig med at skrive cyklisk. Du lærer at bruge energien, at dyppe pennen i det, der ér og så øver du dig i at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.

I pagt med årshjulet

Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.

Men i Sommersjæl er vi naturligt til stede i sommeren. Vi er bevidst om det indre og om at søge det, der gør os godt. Det kan skrivningen også hjælpe med. Lad ord og fortællinger åbne op for det, du måske ellers danser udenom. For det er nemlig ikke kun det ubehagelige, vi gerne vil undgå. Mange af os er endnu ikke gået igennem glædens port. Det kan Sommersjæl hjælpe dig med at gøre.

Hver årstid sin kraft

Hver årstid har sit element, sin energi og sin kraft. Om foråret er det luften, om sommeren er det ilden. Det skal vi også skrive os ind i i Sommersjæl.

At dyppe pennen i sommeren

Det er kraftfuldt at dyppe pennen dybt i sommeren og forankre sig i det indre. Det skaber balance. Vi kan med stor fordel invitere naturen og dens processer ind i vores eget liv og forankre os i den cyklus, som vi allerede er en del af.

Lad naturen hjælpe dig

Der en skjult skønhed og kraft i naturen og når du åbner dig selv, føler du dig tæt på det guddommelige, tæt på jorden og tæt på vandet. Se efter skønheden og magien bag det tilsyneladende.

Hver gang årshjulet drejer

Hver gang årshjulet drejer og jeg står på et sted, hvor jeg har stået før og alligevel aldrig har været, har jeg vished om, at der er en underliggende rytme i både jord og univers. Det er som subtil musik og min sjæl kan allerede dansen. Årshjulet lærer mig bl.a. om magien i gentagelse og om den øvelse, det er, at finde rytmen og danse med i stedet for at kæmpe imod.

At lære om årshjulet gør vi allerbedst ved selv at forankre os i det. Skrive i livet og fra det, hvor vi befinder os. Lade årshjul og årstider hjælpe os på vores færd og lade de kreative processer fungere som spejl for vores egen indre rejse.

Kreativiteten arbejder nemlig i selvsamme cyklus som alt andet i naturen.

Din intuitive skrivecoach

Sommersjæl er et eSkrivekursus. Det betyder, at der ikke vil være en ydre cirkel. Du skriverejser på egen hånd, men kan til enhver tid konsultere mig som skrivecoach og guide i skrivebjergene.

Et plantekort fra den keltiske tradition

Jeg trækker også gerne et plantekort til dig fra den keltiske tradition, som kan være din plantefrænde igennem sommeren. Du får ideer og inspiration til, hvordan du kan arbejde med kortet og du vil opleve, at plantens budskaber og visdom har helt sine egne fortællinger.

Sommersjæl starter den 1. maj. Du finder invitation, detaljer og tilmeldingslink herunder.

SOMMERSJÆL

Et inderligt skriveforløb for kvinder
starter den 1. maj 2021
Varighed 4 måneder

Der er ikke bestemte dage, du skal skrive. Du skaber selv den tid og det rum, hvor du skriver, så det passer ind i din sommer og din livsrytme. På varme dage kan du fint tage din skrivebog med udenfor.

Sommersjæl – invitation og detaljer

Sommersjæl – klik på billedet ovenfor for tilmelding

Som deltager i Sommersjæl får du

  • 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
  • Dit plantekort fra den keltiske tradition. Jeg trækker kort til dig og du får ideer til, hvordan du kan skrive og arbejde med planten som frænde.
  • Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
  • Du finder ro og indre retning i en urolig tid
  • Du mærker din sommerkraft
  • Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
  • Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
  • Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger

Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.

Pris for 4 måneder skriverejse gennem sommeren

Pris DKK 1200,-

Beløbet er inklusive moms

Tilmeld dig ved at klikke på billedet ovenfor eller LIGE HER

KLIK HER FOR FLERE DETALJER OM FORLØBET

2 thoughts on “Dyb accept

Add yours

  1. Hej Lene, Det er utrolig smukt, det her.

    Kærlig hilsen Pia

    ________________________________ Fra: Skrivecoach Lene Frandsen Sendt: 9. april 2021 08:26 Til: pssource@live.dk Emne: [Nyt indlæg] Dyb accept

    Skrivecoach Lene Frandsen posted: ” Jeg har tændt skrivelysene og samler kraften i pennen. Det kræver al min koncentration. De seneste dage har været som løsrevne blade fra en bog, kastet rundt i vinden. Som for at bekræfte sin styrke, hyler vinden skingert i huset og løfter jeg blikket mo”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: