Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at... Continue Reading →
Skrivende nærvær
Marts er ifølge kalenderen årets første forårsmåned. Lyset er vokset betydeligt og nogle dage er det nærmest forår. Vintergækker og erantis boltrer sig nu i fuldt flor og også andre små vækster er begyndt at kigge op fra jorden. Sanglærken er begyndt at synge, måske har du også hørt den på en tur ud? Der... Continue Reading →
Skriverejsen
Jeg ved af erfaring at skriverejsen er magisk og at vi ved at rejse gennem ordene og bl.a. bruge fortællinger som broer og hjælpere undervejs kan skabe magiske og varige forandringer i vores liv. Og noget ligeså vigtigt er, at vi ved at skrive, gerne dagligt, forankrer os i nuet og i det skabende øjeblik. Vi... Continue Reading →
Kom, skriv, sæt fri
Many men go fishing all their lives without knowing it's not fish, they're after. - Thoreau - Det behøver ikke partout at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel... Continue Reading →
Skriverejse i forårets tegn
Kreativiteten vokser med lyset, skrev jeg i indlægget "Jeg gør dig klar til forår" og det er virkelig sandt. Den selvsamme energi, som får foråret til at blomstre og alting til at spire og gro, bor også i os. Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at... Continue Reading →
Amatør på eventyr
Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind... Continue Reading →
Forårscirklen
Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig... Continue Reading →
Døråbningen
Den er skarp nu, solen. Kuglerund, jeg undgår at kigge direkte ind i den, men jeg fornemmer dens magt, mens jeg skriver og drikker kaffe. Det er en februardag fuld af selvtillid. Og jeg beslutter mig for at lade mig opfylde af den tillid og det mod, som solen udviser ved at stå op gang... Continue Reading →
Sporlægning
Sporlægning er et spørgsmål om tillid. Tillid til den kreative proces og en øvelse i at slippe kontrollen og lade komme i den allerførste skrivefase. Det er i den fase, jeg befinder mig nu, mens jeg skriver min bog. Jeg lægger spor. At lytte og lade lande Det kræver et helt nyt syn på det at skrive.... Continue Reading →
I tillid
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →