Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Ofte kommer ordene på engelsk i min rejsedagbog. Sådan har det altid været. Min stille stemme hvisker på et andet sprog end det, der er mit modersmål. Nogle gange er jeg oversætter og bygger en bro mellem de to lande i mig. Andre gange lader jeg det være som det er. Det er ofte den... Continue Reading →
Elva er taget til byen og for sent kommer jeg i tanke om, at vi kunne følges. Cailean foreslog jo, at jeg tog ind til Primrose Café for at opsøge Grace for at få komponeret min egen bard-te. Men bussen er kørt og jeg står tilbage med en følelse af tomhed. Det falder mig ikke... Continue Reading →
”De kort, der trækkes til dig på din fødselsdag, har ekstra stor betydning”, erklærer Scarlett December, mens hun vender de tre kort i stearinlysets skær. Vi sidder i et værelse, jeg ikke vidste fandtes. Hun kalder det tarotrummet. Tunge mørke gardiner for vinduerne, en bogreol med bøger, tarot- og orakelkort. Et rundt bord med hæklet... Continue Reading →
Jeg er hende der bryder sneen. Som den første forlader jeg pensionatet og træder ud i kulden. Hue, halstørklæde, vanter, alt er på plads. Mine støvler sætter spor på havegangen, igen er lågen min tærskel, jeg træder ud i vinterlandskabet med et suk. Energien er skiftet, stilheden i landskabet er markant, sne dæmper lyde og... Continue Reading →
Længe sidder jeg stille ved Munketræets fod. Et af verdens ældste templer, en kirke midt i skoven. Det er som om at jeg kun suge mod og styrke fra det gamle træ. Men på et tidspunkt rejser jeg mig og tager afsked. Det er svært at forlade Munketræet og dets sfære af ro. Det er... Continue Reading →
Jeg ser stjernen, da jeg træder ud af døren og kigger mod øst. Rester af natteblå hænger ved. Mellem skyerne har den fundet sig en sprække og den er det første, jeg ser. Stjernen. Jeg er hende som vandrer om morgenen og følges med dagens første lys. Min gåtur er en hellig gerning. Du ser... Continue Reading →
Svøbt i dis dukker morgenen op, en uklar skikkelse kommer mig i møde og tager imod. Daggrysværtinden byder mig velkommen og jeg fornemmer, at vi passerer porten til Det Magiske Univers. Det er ikke tydeligt, for ser du, disen er tyk som ærtesuppe. Jeg smiler indeni. Åh, at lade sig fragte og forføre. Af dis... Continue Reading →
Kom nærmere, tøv ikke længere, efteråret er nær. Tunge skyer blokerer for solen og holder sommeren fanget. Regn falder. Det er morgen i huset for enden af markvejen, hvor kragerne er venner. I dag tænder hun skrivelysene, alene det at stryge tændstikken gør godt. Lyden og duften af svovl. Det er som at sætte nøglen... Continue Reading →
Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går. Sådan er det denne morgen, hvor... Continue Reading →
“Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour” På denne morgen kaster rosenbuskene lange skygger. Vinden danser i det modne korn. Varmt er det ikke, himlen er fuld af skyplamager, de skyfri pletter er gjort af forsigtig blå. August er kommet bag på mig, forbavset står jeg og betragter horisonten og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 