Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
I denne uge har Grace temadage på Primrose Café og Beithe og jeg er på vej til byen. Den lille gule bus, som jeg ville kalde en rutebil, kører gennem hårnålesving og byder på op og nedture. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle til byen og gå på Primrose... Continue Reading →
Det er et godt sted at være. Især hvis man ikke tænker for meget over det, men hengiver sig til atmosfæren. Hvis man giver sindet lov til at spænde ben og gør sig modtagelig for argumenter, der er hæftet på logik og mentale teorier, kan den let fordampe som dug på en sommermorgen. Glæden. Magien.... Continue Reading →
Det er et nyt land, jeg opdager det først, da Ørnen kommer flyvende fra træerne på naboens grund og ind over marken. Noget aktiveres i mig, det indre og det ydre smelter sammen og i det øjeblik mærker jeg, hvad spirituel forankring betyder. Min fortællerskestemme lyder som en rislen fra en flod, et levende felt... Continue Reading →
Det er for godt til at være sandt. Jeg smiler, da jeg bærer min kuffert ovenpå og går ind i værelse nummer 3. Det har været mit rum fra starten. Ved vinduet står skrivebordet og jeg har udsigt til have, klitter og havet som baggrund. Når jeg åbner vinduet, kan jeg høre bølgernes sang glide... Continue Reading →
Det er Nymåne, da jeg tager i døren til pensionatet og opdager, at den er låst. Det undrer mig, for det er aldrig sket før. Døren er låst op fra det tidspunkt Virginia går i køkkenet for at tilberede vores morgenmåltid og låses først igen ved solnedgang. Hvis vi går ud efter solnedgang, har vi... Continue Reading →
Jeg har været væk fra pensionatet i en uge. En pludselig indskydelse fik mig til at erklære vinterferie og jeg tog af sted for at tilbringe lidt tid med min familie og mine venner. Det er selvfølgelig tilladt, men det sker på eget ansvar, for det kan være svært at vende tilbage og tage tråden... Continue Reading →
Når natten ender, er det morgen igen. Og som jeg skriver mig gennem dage og uger og opdager, at energien skifter og en ny årstid er ved at blive født, forstår jeg den cykliske sfære. Hver morgen er en ny begyndelse og en mulighed for at finpudse min intention. En skærpet opmærksomhed for de detaljer,... Continue Reading →
”Det sker på forskellige tidspunkter” siger Beithe og slår ud med armene som en dirigent, der leder musikken på vej. ”Og det er ikke et ukendt sted for rejsende kvinder i februar. Tomrummet.” Vi er samlet til morgenmad i spisestuen. I dag står menuen på blidegrød med svesker og ristede valnødder. Tykt flydende honning tegner... Continue Reading →
Når manuskriptet har forvandlet sig og jeg ved mere, end jeg gør nu, kan du læse om hvem jeg mødte i skoven. Om mange måneder, måske år. For jeg har igen sat fortællingerne fri, jeg har modstået min trang til at vide. Nu gør jeg mig modtagelig for de ord, der falder som regn på... Continue Reading →
Når vemod er forduftet og morgenen kommer med skarpt lys, vækkes et håb i mørket. Jeg har sovet længere end normalt og da jeg trækker gardinet fra, opdager jeg, at solen er kommet mig i forkøbet. Det samme er begivenhederne på pensionatet, for mens jeg sov, har Niamh forladt os og overladt undervisningen til en... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 