Dansen i februar

Når manuskriptet har forvandlet sig og jeg ved mere, end jeg gør nu, kan du læse om hvem jeg mødte i skoven. Om mange måneder, måske år. For jeg har igen sat fortællingerne fri, jeg har modstået min trang til at vide. Nu gør jeg mig modtagelig for de ord, der falder som regn på dunkle dage og sol, der træder ud bag skytæppet og skænker mig sit lys. Jeg dømmer ikke. Godt eller skidt. Alt er tilsyneladende.

Vi må huske på at vi kun danser på februars sjette dag. Frosten ligger kold over jorden. Selvom vinteren begynder at vige og solsorten i haven har fået selskab af flere artsfæller, som flyver til og fra og som træner deres stemmer i kor, er det meste endnu i dvale.

”Når du mærker trætheden og har brug for at hvile, så gør det” siger Beithe til os ved morgenbordet på februars første mandag. Du bærer stadig vinteren i dit bryst og det tilkommer dig ikke at ryste den af dig. Naturen bestemmer. Vi har ikke brug for falske præstationer og rejsende kvinder, som ikke forstår betydningen af et godt hvil. Det er en gave at give slip og lade op.”

Hun skænker æblesaft fra Virginias mosteri og drikker i store slurke.

”Men det er vel en balance?” spørger Maize, mens hun gumler på et stykke brød. Hendes hår er skødesløst sat op i en hestehale, mørke lokker danser om hendes ansigt og de brune mandeløjne ser intenst på Beithe. Hun er en ivrig elev.

”Man kan også hvile for meget og blive frygtelig doven.”

Beithe nikker leende. ”Selvfølgelig og som dagene går, vil I opleve gnister af energi og timer, hvor det vitterligt føles som forår. Det er spirene under jorden, som rører på sig. Det er solen, som nu har genvundet sin kraft. Byd det hele velkommen, lær dansetrinene i februars skønne dans.”

Elva skærer en grimasse.

”Du er ualmindelig glad for februar, Beithe.”

”Selvkærlighed” nikker Beithe, ”selvkærlighed.”

I dag er det koldt. Vinden er stille, luften fugtig og energien dvælende og eftertænksom. Som et suk. Månen var fuld og går nu stille ind i sin aftagende fase. Denne gang var jeg ikke vågen, men sov som et barn gennem natten. Små drømme, som jeg ikke kan huske nu, fulgte mig på vej. Det blev ikke til kakao i køkkenet med Elva under denne fuldmåne. Måske næste gang?

Beithe har ikke snakket noget om, at vi skal mødes senere, så jeg vil gå en tur til havet efter mine morgenskriverier. På vej op af trappen griber Elva fat i trøjen på mig, jeg vender mig forsigtigt, så jeg ikke falder ned af de smalle trin.

”Du er så hemmelighedsfuld” siger hun og ser granskende på mig. ”Er du OK?”

”Jeg har det fint” svarer jeg.

”Det er busdag i morgen. Skulle vi ikke smutte en tur til byen og drikke te på Primrose Café? Hvem ved, måske har tarotbutikken også åben. Det er længe siden sidst.”

”Det er en aftale” nikker jeg og vender mig om igen for at tage de sidste trin op af trappen. ”I dag skal jeg skrive, Elva. Skrivelængslen er enorm. Men i morgen smutter vi en tur til byen og hilser på både Grace og Stella. Jeg glæder mig.”

Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
6. februar 2023

Fortællerskens Årshjul i februar

Februar er årets anden måned og den korteste af dem alle. Det er faktisk også den sidste vintermåned (i følge kalenderen) og blev i gamle dage kaldt for blidemåned med henvisning til, at vinteren nu begynder at aftage. Og selvom vi ofte oplever kolde temperaturer i februar, vil vi også kunne mærke solens kraft og magt, når den er fremme. Vintergækker og erantis dukker op og varsler på deres særlige måde, at vinteren er ved at vige.

Deltagerne på Fortællerskens Årshjul rejser nu igennem februar lidt på samme måde, som jeg selv gør det via mine magiske morgensider og manuskriptet til fortællingen fra pensionatet. Det kan noget særligt at dyppe pennen dybt i årstidens energi og skrive fra de steder. Det giver større ro og dybere rødder.

Det gode ved mit skriveforløb Fortællerskens Årshjul er, at du kan hoppe på hele året. Der er ikke en måned, hvor det er bedre at starte end andre. Det er cyklisk skrivning og du kan aldrig hverken komme for tidligt eller for sent. Du starter, når du kan mærke at det er tid, om det forår, sommer, efterår eller vinter. Du skriver dig gennem årstiderne og mærker energien skifte, du lærer dig selv bedre at kende i den kreative og naturlige proces. Det er cyklisk skrivning og det er godt for sjæl og hjerte.

Når du tilmelder dig, vælger du om du vil en skriverejse på 3 måneder eller 1 år. Din skriverejse starter altid den 1. i næste måned.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.

– Lykke Pia Jespersen –

Skriv dig til større ro og dybere rødder

Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder.
Nye deltagere starter 1. marts 2023

Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Du får adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul skriver du i pagt med årshjulet og fanger energien i din pen.

Du kan hoppe på forløbet, hvornår det passer dig. Start er den 1. i kommende måned.

Alene og på egen hånd

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Skrivebreve med afsæt og øvelser forankret i hver måned

I forløbet modtager du hver måned et inspirerende skrivebrev forankret i den enkelte måneds energi med markering af særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Du får inspiration til at skrive intuitivt og til at arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse.

Skrivebrevet indeholder skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips. Du modtager det i PDF format til download og kan udskrive det, hvis du ønsker det.

Skrivecoaching og hjælp til at finde vej

Som deltager i Fortællerskens Årshjul kan du til enhver tid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Når du strander, når du har brug for inspiration eller er i tvivl om noget. Lad mig hjælpe dig på skrivevej. Jeg guider dig gerne i processen og peger på nye stier og veje. Det sker på e-mail, hvor du får et personligt og vedrørende svar.

Fortællerskens Værktøjskasse

Hver måned får du adgang til Fortællerskens Værktøjskasse med skrivetips, ideer og inspiration.

Jordforbindelse og den naturlige cyklus

Det er ofte den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs følelse. Man vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Det kan Fortællerskens Årshjul hjælpe dig med.

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Naturen spiller en essentiel rolle i Fortællerskens Årshjul og hver måned vil byde på et skriveafsæt, der inviterer til en tur ud. Uanset, om du bor i byen eller på landet, er bevægelse og frisk luft gudegaver og er med til at sætte stagneret kreativitet fri.

Hvis du bor i byen

Hvis du bor i byen, kan du sikkert nikke genkendende til, hvor let det er at glemme den naturlige cyklus. Fortællerskens Årshjul kan støtte dig i at skabe forbindelse til både den naturlige cyklus og din egen natur. Du kan forankre dig via din skrivning. Det giver ro og indre styrke.

eBog om Cyklisk Skrivning i pagt med Årshjulet

Når du tilmelder dig Fortællerskens Årshjul første gang, modtager du min nye eBog om cyklisk skrivning i pagt med årshjulet. Bogen skænker dig værdifuld indsigt i intuitiv skrivning og ideer til, hvordan du i forløbet arbejder med ord og fortællinger.

eBogen indeholder information om:

Årstider og elementer
Intentionens Kraft
Intuitiv Skrivning
Månens Cyklus – skriv ved fuldmåne og nymåne
Kraftdyr på den indre rejse
Ritualer
Særlige kraftfulde tidspunkter på årshjulet (keltisk)
Landskaber på den indre rejse
Kunsten at skrive fra sjæl og hjerte
Vildfarelse og ikke at vide
Den indre censor

Orakelkort – dyr fra den keltiske tradition

I forløbet vil jeg hver måned trække et orakelkort til skriverejsen i Fortællersken Årshjulet. Vi vil arbejde med dyr fra den keltiske tradition.

Som deltager i Fortællerskens Årshjul

Får du min nye eBog Fortællerskens Årshjul (se ovenfor)

Modtager du månedlige inspirationsbreve med skriveafsæt, øvelser, inspiration og skrivetips.

Kan du få værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.

Får du adgang til fortællerskens værktøjskasse måned efter måned

Får du ideer til, hvordan du ved at skrive kan finde indre ro og retning

Får du et månedligt orakelkort fra den keltiske tradition – et dyre- eller plantekort samt ideer til, hvordan du kan arbejde og skrive med kortet

Arbejder du med ord og fortællinger på den indre rejse

Lærer du at skrive intuitivt og lytte til din sjæl

Bliver du efterhånden en erfaren skriverejsende og lærer årshjulet og dets kraft at kende på din helt personlige måde

Allierer du dig med elementer og årstider

Skaber du en godgørende skriveproces og skriver fra sjæl og hjerte

Deltagergebyr

Du tilmelder dig enten Fortællerskens Årshjul for 3 måneder af gangen eller du booker et årskort og sparer 400 kr. Vigtigt er det, at du sætter en proces i gang.

Din deltagelse udløber efter 3 måneder eller 1 år alt efter, hvad du har booket.
Ønsker du at fortsætte, skriver til mig på skrivehuset@gmail.com.

Har du holdt en pause og ønsker du at være med igen, tilmelder du dig på sædvanlig vis. Ved tilmelding er du med fra den 1. i måneden – tilmelder du dig f.eks. den 13. februar, starter din skriverejse i Fortællersken Årshjulet den 1. marts.

Pris pr. kvartal
DKK 650,-

Pris / årskort
DKK 2200,-

Beløbet er inklusive moms.

Fortællerskens Årshjul kører hele året. Næste start er den 1. februar 2023 eller på dit ønskede tidspunkt (altid den 1. i måneden)

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor.

Klik på billedet herunder og rejs videre til tilmeldingsformularen. Her vælger du, om du tilmelder dig 3 måneder eller 1 års skriverejse i årshjulet. Herefter modtager du en skriftlige bekræftelse og en faktura til dit regnskab.

Din skriverejse i Fortællerskens Årshjul er først booket, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyr.

Lidt af det praktiske

Du modtager eBogen om Cyklisk Skrivning, når jeg har modtaget din indbetaling af deltagergebyret. Du får den tilsendt på e-mail sammen med en bekræftelse på din betaling.

Hvis du tidligere har været med i Fortællerskens Årshjul, får du ikke en kopi af eBogen med mindre du ønsker det.

Fortællerskens Årshjul er et eSkrivekursus, der er ikke en ydre cirkel. Du skriver alene og på egen hånd og helliger dig energien på den indre rejse.

Jeg vil løbende skabe nye skriveafsæt og øvelser, så forløbet bliver organisk og levende. Det betyder, at du altid kan deltage i Fortællerskens Årshjul og opleve, at du får nye afsæt, tips og inspiration som månederne går.

Samtidig vil du praktisere gentagelsens magi, når du skriver fra afsæt og øvelser, som du gjorde det sidste år. Du vil komme pennedyp dybere og opleve glæden ved at følge elementer, årstider og årshjulet i din skrivning og i dit liv.

Fortællerskens Årshjul er for kvinder i alle aldre. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Du modtager skriveafsæt og månedsbreve pr. e-mail og kan herefter logge af. Sluk for det elektroniske udstyr og skænk dig selv stille stunder i selskab med din pen og din sjæl.

Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Hvis du gerne vil i gang med at skrive og samtidig har lyst til at lære både dig selv og naturens rytmer bedre at kende, kan jeg varmt anbefale et forløb hos Lene.
– Lykke Pia Jespersen –

“Jeg glæder mig allerede til næste måned. Det føles som et lille bål, du sender ud,
det varmer, det lyser op på en venlig måde og det viser vej.”
– Maud, som deltager i Fortællerskens Årshjul –


ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: