Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Denne morgen er en invitation.” Vi mødes ved daggry, vinden er iskold og vejen glat. Han fylder i landskabet på samme måde, som ilddragen gjorde det, men her er elementet jord. Roen damper fra hans varme krop. Dagen står åben. ”Nå” fortsætter han og kommer et skridt nærmere over det våde græs på engen. ”Tager... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
Solsorten i al sin pragt. Den Sorte Druide. Jeg bliver glad for at se ham og høre hans sang. Han kalder fra tusmørket, inden lyset har fundet sin sprække. Han synger sin sang. Det blå mørke omslutter os som en dyne, selvom vi for længst er stået op. Søvnen var gavmild og jeg føler mig... Continue Reading →
“All is well” siger Wren, “du er ikke forkert.” Dis danser, sne smelter og kvinde træder ud af sin hoveddør og møder en fugl. ”Hov, det går for hurtigt, burde jeg ikke gå dig i møde og gennem porten til Det Magiske Univers?” ”Du er vågnet i Det Magiske Univers” siger Wren, som egentlig er... Continue Reading →
Du mærker vinden på din hud, følelsen af regn. Tusind stemninger følger dig som nisser, mens skridt knækker tynd is på pytter og vandmusik rammer din sjæl. Du hører fuglene kalde, ser kragen i toppen af den høje gran. Får øje på smeltende sne, der tager turen ned af hustage, en rutsjebane, et bump og... Continue Reading →
Snestorm raser fra morgenstunden, jeg kan høre vinden hyle i piletræerne. Det er poetens musik. I dag en kaotisk komposition, eksperimenterede toner fylder luften på decembers anden dag. Jeg beder om at få øje på en dør, så jeg kan forlade dette virvar af tanker, stormvejr og fygende sne. Følelsen af, at det hele er... Continue Reading →
Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går. Sådan er det denne morgen, hvor... Continue Reading →
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to” På vej op af floden mod strømmen, gyldne glimt af sol spejler sig i vandet. Her danser feer, her spiller musik. Og her møder jeg ham igen. Min krop reagerer med et lettet smil. Bradan, den vise laks. Jeg forlod det varme hus kort... Continue Reading →
“Trust in higher forces. Take back your power." Solsort Sjælevagt er tilbage, denne gang møder jeg ham i landskabet et godt stykke fra porten. Eller. Har jeg bevæget mig i cirkler? Er jeg gået i ring? ”Du kan trygt stole på, at du er præcist, hvor du skal være og at du ikke er gået... Continue Reading →
“Allow yourself to be cherished. Mother Earth is protecting you with a shield of love and light.” På denne morgen møder jeg Odder. Lyset snubler gennem vinduet og bader kortene i gavmilde stråler. Kvinde blændes. Tøver. Ved egentlig godt, hvad hun bør skrive, men lige det ord, bør, får hende til at vente. Hun møder... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 