Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.... Continue Reading →
Det er tid nu. På tærsklen til forår rækker jeg dig en gylden pen, som passer perfekt til din hånd. Mærk dens glatte overflade, køligheden og måden, den lægger sig til rette i din håndflade på. Dine finger smyger sig om den, placerer sig og ved præcist, hvordan det skal være. Du behøver slet ikke... Continue Reading →
Man kan skrive på mange måder, men på Skriverejsen har vi ofte en intention om at skrive fra sjæl og hjerte og lytte til det, der gerne vil skrives gennem os. Når vi ikke er helt så udfarende og forsøger at opfinde historier og lader det blive et mentalt anliggende, men når vi åbner os,... Continue Reading →
En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. "Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ." Det... Continue Reading →
Siden Vintersolhverv i slutningen af december har jeg skrevet 151 sider på min bog i sporlægningsfasen og det er kun april. Det kunne være fristende allerede nu at gå tilbage og læse, redigere og klippe en masse fra. Men jeg har tegnet en kontrakt med mig selv og Kilden, en hensigtserklæring, jeg har givet mig selv... Continue Reading →
Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind... Continue Reading →
Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om "hvordan det ville være at ...". Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi... Continue Reading →
Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting:... Continue Reading →
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →
Den kreative skriveproces er ikke spor anderledes end en hvilken som helst anden kreativ proces. Det er samme Kilde, vi trækker på og hengiver os til, om vi skriver, maler eller komponerer musik. Det er derfor den indre censor bliver bange. Den bliver skræmt, fordi vi bevæger os ud på dybt vand. Men det dybe vand er i virkeligheden dér, hvor det hele opstår. Det sted, hvor vi endelig slipper kontrollen, lader os fragte og hvor vi møder Kilden. Lige dér opstår magien. Så vi skal derud og nej, vi kan ikke bunde, men vi kan svømme. Samtidig bliver vi grebet af noget, der er større end os. Og vi skal ikke begribe det, vi skal lade os gribe af Kilden og kreativiteten.
Skrivecoach Lene Frandsen 