Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Lad det blive en dybt personlig affære. Fjern dine forbehold og træd helt ind i rummet. Det rum, du har skabt, det rum, du holder. Men skrivelysene roligt brænder, kort er trukket og pennens fødder danser over linjerne. Her møder du mig. Ravnen. Her åbner du døren til din sjæl. Dagens tema er healing. Den... Continue Reading →
Kom, lad mig tage dig med på en rejse fra efterår til vinter. Lad mig vise dig usynlige veje i skumringens skær. Hvor ulemper bliver til fordele og hvor du ikke længere klynger dig til et bestemt resultat. Du er klogere nu. Dine øjne vil vænne sig til mørket, du vil se og få øje... Continue Reading →
Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →
Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →
Kunne du tænke dig en ny begyndelse, spurgte Ulven mig i går. Om! Men kan man det, nåede jeg at tænke og så kom det ikke videre. På det tidspunkt så jeg det som en fiasko at jeg ikke indfangede den fortælling, der boede i ulvens ord. Det føltes som et tab og jeg græd... Continue Reading →
Lad ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Det vigtigste, når du ønsker at lade ord... Continue Reading →
Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →
Solregn, skarpt lys med bløde kanter. På linje med efteråret vandrer jeg ud i morgenen uden at tænke over, hvor jeg går hen. Om der er en fortælling. Om jeg møder en frænde. Alt vil afsløre sig for mig, når blot jeg lader pennen glide over papiret og sætter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →
Det er sommerens sidste dag, summer han og finder vej til en blomstrende rose. ”Så hvordan vil du fejre?” ”Fejre” udbryder jeg forundret, ”er det da ikke en sorg?” Dagen er stået op, lyset er blødt, duggen ligger som et segl over græs og høstede marker. Følelsen af afsked er markant. Og så taler han... Continue Reading →
“Tag det helt roligt kvinde” siger Gåsen i skrivelysets skær. ”Bare tag et skridt af gangen.” Vinden hvisker, bladene på bøgetræet rasler. Horisonten deler sig i to, en linje skærer igennem himlen som en kniv, en sprække af lys åbner sig. Dér står hun og ser ganske veloplagt ud. Gåsen. ”Det er længe siden” udbryder... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 