Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Be still. Be here now. Be in the moment. Mosekonemorgen, pastelfarvet dis og knitrende frost. Iskolde kinder og fødder, der bevæger sig ud og hjem. Nu i støvler. Kvinden elsker denne årstid, overgangen til vinter og naturens lektioner om end hun som menneske finder studiet en anelse svært. Det er et paradoks, for på sin... Continue Reading →
The Universe works in perfect order. When you align your thoughts, feelings and beliefs with Spirit you are in harmony with something larger than yourself. En krage taler engelsk og ved nærmere lytning konstaterer jeg, at hans accent stammer fra Wales. Fra vest mod øst er han fløjet, gennem skumring, nat og daggry, båret af... Continue Reading →
Når Each står på vejen foran mig netop kommet til syne i disen, så ved jeg hvad klokken har slået. Så er det tid til at bevæge sig videre. ”Hører jeg en formodning?” spørger Each og kommer langsomt nærmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →
Stille morgen, Mosekonen rører i sin bryg med træske, det har hun gjort siden daggry. Disen danser og bag sløret træder landskabet i karakter. I skellet kommer træerne til syne. På bordet i skrivestuen brænder lys og kort er trukket, kvinden ved bordet er tro mod sin intention og hengiver sig med hele sit væsen.... Continue Reading →
“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
Hesten og hunden, den sidste er en Berner Sennen. De er vist gode venner, de to og følge ad ind i den nye morgen et stykke på stien foran mig. Stengærde, honningurt, et par gamle egetræer og en birk. Jeg hilser dem og går videre i sporet efter de to. ”Dyrestalker” spotter en spøgefugl og... Continue Reading →
“Vælg glædens vej” siger Vædderen på klippeudspringet, jeg er på vej op i bjergene. Frivilligt denne gang, men jeg giver mig tid og nyder turen undervejs. ”Jeg vil op og se udsigten” betror jeg Vædderen, ”jeg har længe befundet mig i dalens mørkehul.” ”En udmærket ide” svarer han og betragter mig, rolig selvom han står... Continue Reading →
Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 