Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Himlen er rød mod øst, som ild brænder den mellem træerne. Men morgenen er kold. Den aftagende måne hænger højt mod vest, lyset breder sig og sort fugl flyver på tværs. Luften er klar og kølig, jeg har fundet huen frem. Morgenturen er den samme, jeg går ned til landsbyen og tilbage igen med hunden... Continue Reading →
"Ingen ord kan beskrive det", siger jeg ydmygt. "Jeg vil end ikke forsøge." Da ser hun op fra sin landingsplads. Langs markerne i græsrabatten, badet i aftenlys. Hun siger ingenting men ser på mig med forundring, sorte øjne fanger mine blå. Det sker udenfor mit vindue, da jeg vasker op. Jeg har udsigt til markvejen mod nord. Jeg ser, at hun lander og i samme sekund ved jeg. Den store fugl i sort. Det er Ravnen.
Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
Dér står hun med hemmeligheden i månens sidste lys. Dag afløser nat og vi mødes i et glimt af lykke. Et strejf af noget andet, et kærtegn og en stemme, der hvisker kom. Nu skal du bare høre. Det er hende, Tranen, på ét ben i vandet, tålmodighed og årvågen som få. Afslappet i krop... Continue Reading →
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
Jeg lytter til lyden af morgen. Knitrende skridt i tøsne, spor efter hare og kat. Selv sætter jeg nye spor på morgenturen ud og forsøger helt bevidst at være til stede i hvert skridt. Livet er nu, hvor tit siger vi ikke det til os selv og hinanden. Livet er nu, også gennem svære passager... Continue Reading →
“Stol på magien” siger Maggi, den hvide ravn, som er kommet tilbage denne morgen. Mørket er tykt og ufremkommeligt, forsigtig tager jeg dagens skridt og gør holdt et sted på broen. Det svupper under sålerne på mine støvler, jeg står midt i en vandpyt og på rækværket ved min venstre side, har Maggi sat sig... Continue Reading →
Der er en frø og en hvid ravn på broen denne morgen. Jeg søger ikke en fortælling, jeg beskriver bare, hvad jeg ser. Endnu en diset dag, hvor solen synes for evigt forsvundet og månen er mørk. ”Er det dig, Losgann?” spørger jeg ud i luften, en kølig vind danser i øst. ”Kvækha!” lyder svaret... Continue Reading →
Den 28. januar starter et nyt hold af Fortællersken II, Eventyret. Et online skriveforløb for kvinder, som jeg brugte det meste af 2019 på at udvikle. Det er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken I og her er der er en særlig ingrediens, vi skal gøre brug af. Eventyret. To hold har allerede skrevet sig ind... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 