Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
I dag brænder skrivelysene som i skumring. Tunge skyer sejler stille forbi og der er dråber på ruden. Han er ankommet, min førstefrænde og en ven, som har fulgt mig siden i rejsen i rejsen tog sin begyndelse. ”Det skal handle om fornyelse og hjertemod”, siger han og lander hjemmevant i min sfære, ”men nu... Continue Reading →
I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →
Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →
“You are always protected and divinely directed” Du mærker det, du ved det. Det er urolige tider. Men samtidig oplever du noget andet, som er af stor betydning for din videre færd. Du er nu i stand til at være i nuet som trædesten over den brusende elv. Hvert eneste trin gælder, hver dag tæller... Continue Reading →
”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →
Det regner, den slags regn som lægger et fint lag af dis over landskabet. Regnen renser og det er din opgave i dag. At rense lidt ud i alt det, der blokerer for glæden. Denne gang har du accepteret tomrummet som en gave, ja du har endda inviteret det ind i din sfære. Nu ved... Continue Reading →
Kvækha! Det er frøen. Jeg forsøger instinktivt at få fat i en klat latter og er ved at kløjes i det. Men så meddeler han højtideligt, at han har taget en ven med og at det er denne ven, som har fået ordet. Navnet er bynke eller … det er en oversættelse, for hun præsenterer... Continue Reading →
”Tiden er inde ikke ude”. Ravnen flyver mod uret fra vest og lander i min sfære. Tidlig morgen, stille sol og kølig vind mellem træerne. Alt er grønt og frodigt nu, hvor vi nærmer os Beltain. ”Tiden er inde ikke ude” gentager hun og ser på mig gennem sorte juveler. ”Du kan ikke blive her... Continue Reading →
"Når ugen er omme, placerer du en nål på dit magiske landkort. Og det er jo et imaginært landkort, MEN du kan med fordel skrive eller tegne et landkort (måske på et A3-ark), så det bliver visuelt og tydeligt. Det er helt op til dig. For måske foretrækker du blot at skrive det i din... Continue Reading →
Så lander de, kortene og efterlader ingen tvivl. Umiddelbart er jeg ordløs. For jeg forstår, at jeg inviteres til at skifte perspektiv. Uden tøven tager jeg de gamle briller af. De valg, jeg nu foretager, må være selvkærlige i deres natur og stamme fra sjælen. ”Når du virkelig tuner ind på den intention” siger hun,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 