Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom... Continue Reading →
”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd – De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og.... Continue Reading →
“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →
På et tidspunkt, hvor Merkur er i retrograd og der er klumper i kommunikationen, sidder en kvinde bag sit skrivebord og komponerer et nyt skrivecirkelforløb for kvinder. Det er en selvstændig fortsættelsen af Fortællersken og i det nye forløb er der en særlig ingrediens, som vi skal lege med og gøre brug af. Eventyret. Du... Continue Reading →
"With the blessings of the Great Bear of the starry heavens and the deep fruitful earth, we call upon the powers of the North." - From Druid Ceremony - The power of the North, gentager jeg for mig selv og ved instinktivt, hvad det handler om. Han kommer med vinteren, hvor retningen er nord og... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
Der gik mange år, inden jeg turde komme ud af skabet som introvert. Sige det højt. Jeg er introvert. Ja, i det hele taget erkende det, men måske allermest fordi, at jeg ikke helt vidste, hvad det vil sige at være introvert. Jeg troede, at man så var menneskesky og genert, hvad jeg på ingen... Continue Reading →
Det viser sig næsten altid. Der er stor forbindelse mellem længslen og de fortællinger, som den enkelte kvinde skriver i skriveforløbene. Og ofte kommer det bag på os, når vi nærmest får fortællingen serveret i processen. Den dybe genklang og den store overraskelse. Kom det virkelig fra mig? Det er rørende og befriende på en... Continue Reading →
Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen. Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 