Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Længere nede i mulden ligger et frø, skriver pennen og jeg følger stille med. Tankerne er sat på pause, solidt placeret i stolen ved spisebordet er jeg fuldt fokuseret på den sti, bogstaverne tegner. Jeg følger dem med opmærksomhed som jeg følger energien i kroppen. Din opmærksomhed er en gave, en magisk gave, der flytter... Continue Reading →
Det er mig en stor glæde at kunne præsentere mit nye skrivekursus Vintersjæl, Muld & Mørke, et inderligt skriveforløb til dig og din vinter. Til dig, som har brug for at skabe et kærligt og kreativt rum gennem vinteren, hvor din skrivning har en helt særlig plads. Til dig, som ønsker at ære mørket og din vintersjæl. Skriveafsæt... Continue Reading →
Jeg skriver i en solstråle, skarpt lys trænger gennem vinduesglas og skygger danser. Det er morgen efter nattestormen. Her stopper ordene, men jeg skriver alligevel det, der ikke er. Dristig i det skarpe lys sandhed bevæger jeg mig ind og tager ikke det tilsyneladende for gode varer. Jeg lytter til stormens sang, et orkester af... Continue Reading →
Så siger hun det, jeg ikke vil høre. Jeg vidste det i samme sekund, jeg så hende. Ansigt til ansigt med mit potentiale, bakker jeg flere skridt tilbage. Kan ikke tro det. Vil ikke tro det. ”Tør ikke tro det”, siger hun, ”men årshjulet er drejet og nu står du her igen. Foran kærlighedens hule.... Continue Reading →
Efter nogle dage opdager jeg, at broen er meget anderledes end jeg troede. Den strækker sig både i længde og bredde og efterhånden går det op for mig, at broen ikke er bare. En bro. I går skete der noget ordløst, som gjorde at jeg tog et skridt, der på en almindelig bro ville have... Continue Reading →
Hun forvandler sig for øjnene af mig. Den store fugl bliver til en gammel kvinde med ordet i sin magt. Hun er bærer af en ældgammel visdom, som har lidt slem grusom overlast og er blevet misbrugt og trampet på. Dog bærer hun ikke nag. Hun er ikke ude for at finde skyldige. Den slags... Continue Reading →
“Bevægelse er også en sindstilstand” siger hun fra sin hule i det gamle træ. Eller rettere skrevet; indgangen til hulen går gennem træet, hulen befinder sig dybt i jorden. Jeg sætter mig på den mosklædte sten som så mange gange før i håb om, at hun vil tale til mig. Hendes stemme er rolig, hun... Continue Reading →
Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →
Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 