Fundamentet

Efter nogle dage opdager jeg, at broen er meget anderledes end jeg troede. Den strækker sig både i længde og bredde og efterhånden går det op for mig, at broen ikke er bare. En bro. I går skete der noget ordløst, som gjorde at jeg tog et skridt, der på en almindelig bro ville have sat mig ud over kanten. Var det sket, havde jeg nu skrevet til dig fra flodens dyb, en kvinde på vej mod havet. Men da Sorgens Bro åbenbart kan noget særligt, skete der en udvidelse i nordøstlig retning.

Det er her, jeg befinder mig på denne mørke morgen, i et landskab jeg ikke anede eksisterende. Min frænde er en fætter med særlig jordforbindelse, ja faktisk bor hun dybt under jorden i noget, jeg vil betegne som en hule. Og hun er slet ingen fætter, hun er min kusine.

Jorddrage af væsen og en af den slags frænder, som ikke har tid til overfladisk pjat. Det ord ler vi lidt af, thi vi er begge introverte og sensitive væsener, som i grunde befinder os godt i det dybe. Jeg er på besøg i jorddragens hemmelige hule et sted under jorden.

”Hvad så med Sorgens Bro?” spørger jeg hende, en smule bekymret, for jeg har lovet mig selv ikke at flygte mere. Let latter følger i kølvandet på mit spørgsmål, inden hun siger:

”Min hule er en del af broens landskab. Du er ved at få fornemmelse af, at broen ikke bare er en bro, en lineær overgang til den anden side. Næh, den er også et sted, som lærer dig at leve livet i både bredden og dybden. Det er her, de virkelige skatte bor. Her ånder dit potentiale, en indre skattekiste af visdom, som bedst konsulteres om vinteren. I mørket.”

”Jamen” protesterer jeg, ”jeg er jo i sorg.”

”Det er ingen hæmsko, tværtimod” siger Jorddragen, her opererer vi med både og. På dette sted og som gæst i min hule kan du både sørge, hvile og åbne skattekisten. Du opdager, at alting har sin tid og at ingen har levet forgæves. Du lægger fundamentet til det, der skal komme ved at ære den inderlige forankring i det, der din sjæl. Her bliver sorgen en ven. En ven, som rummer dig og hele dit væsen.”

Fortællinger fra Sorgens Bro, 8. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Intention og et nyt landkort

Jeg har en intention. Og det er at sætte ord og små knappenåle i det nye landkort, jeg er ved at skrive. Et landkort, som er i sync med min sjæl og som passer til den verden og den energi, der er i spil lige nu.

Det er et frygtsomt sted fuld af uvished. For jeg har set det gamle landkort brænde og gå op i flammer. Lettere var det, da jeg følte mig ude af takt med det, der stod på kortet. Nemmere var det, når det bare var mig, som følte at noget var forkert. At jeg var den underlige kvinde med sælsomme fornemmelser. Nu er det ikke bare mig. Eller dig. Det er os. Og det er verden. Den verden, som vi kender. Det, som vi troede vi vidste. Det duer ikke længere.

Vi er Between Stories. 

På tærsklen

Og hjertet venter. Venter og ved. Impulsen til flugt er stor og jeg mærker både rastløshed, tomrum og træthed. Som så ofte før læser mine egne ord fra tidligere, kvinde kend dit tomrum, det troede jeg jo, at jeg gjorde, men det her er anderledes. Større. Og langt mere gennemgribende.

Et indre jordskælv bevæger mig i mange retninger og tankerne går i ring. Rundt, rundt og rundt, men det eneste tankerne har, er de gamle historier. De historier, jeg før lunede mig ved, giver mig nu forfrysninger. De brænder ikke længere. De giver mig ingen varme.

Jeg sætter mig og venter på de nye fortællinger. Det, der skal komme. En tråd, et lys, en åbning. Og tænk at det dukkede op lige dér, hvor jeg havde allermest brug for det.

Whatever journey we imagine ourselves to be on,
myth and fairy tales can inform our sense of what is possible,
and enable us not just to cope with life’s challenges,
but to live more intensely and more richly
in the world
– Sharon Blackie – 

Tomrummet

Jeg kender nu de tidspunkter, hvor tomrummet omslutter sjæle på rejse, fordi der er indsigter og erkendelser, der skal bundfælde sig og fordi der er tidspunkter, hvor vi bare ikke ved. De venteværelser er en del af rejsen, vi er steget af et tog, som for længst er forsvundet i disen, men der er endnu ikke kørt et nyt tog til perron. Det er tåget, diset, der er hverken klarhed eller nogen form for retningsindikation.

Når hjertet venter

Det er her, hjertet venter, tålmodigt og i tillid til, at noget er undervejs, men at det endnu ikke er tid. Noget modes, gøres klart og putter sig i varmen dér i mørket. Der er dybe følelser, sorg, tristhed og en vis rastløshed. Men der er ingen form for handling, der kan løse eller fixe tilstanden, vi er strandet og det eneste vi kan gøre, er at sidde med det, der er. Og det sted rummer sit helt eget budskab og er en del af rejsen og processen. Det dukker op igen og igen.

Det er rummet uden svar. Og denne gang er tomrummets ekko dybere end nogensinde før.

Skrivning kan hjælpe dig i en svær tid, fortællingens kraft er stor

Alligevel kan vi skrive og sætte ord på det ordløse. Lade poesi, ord og fortællinger hjælpe os med at rumme det, der kan være så svært at være i.

Det kaldes historiemedicin og det er med til at give os accept og indre forståelse af det uforståelige. Det er et sted i dig selv, hvor du er nødt til give slip på det gamle og gøre dig modtagelig for det nye, som endnu ikke helt er formgivet.

Det sted i dig selv
hvor du giver slip og gør dig så modtagelig
at du tror du mister alt
men i virkeligheden får det hele.

Når kortet ikke stemmer overens med landskabet

Ofte er det de tillærte tanker eller måder, der skaber uro, smerte og sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som egentlig er dit eller mit. Kortet stemmer ikke overens med landskabet, som den norske forfatter Kristin Flood beskriver det.

Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi er kommet her for. Ord for ord.

Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.

Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er.

Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem. Vi møder vores indre frænder og vi får godgørende historiemedicin, som løfter, støtter og giver os usynlige vinger.

Fortællersken

lærer dig både at skrive intuitivt OG dyppe pennen i sjæl og hjerte
Du finder dig selv og din skrivestemme i processen.
Du lærer at bruge fortællinger og eventyr som guide på den indre rejse
Du byder dine frænder op til dans og høster godgørende historiemedicin.

Læs mere herunder.

Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.

I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.

Eller som Christina Baldwin siger det:

“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”

Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Væk din indre fortællerske, hun har gaver med

Til januar starter jeg nye Fortællersken skrivekurser (online) op og jeg vil elske at have dig med på et af holdene. Du kan vælge mellem

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning eller
Fortællersken II, Eventyret

Fælles for begge skrivekurser er, at du lærer at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft. Du får øje på gaven i historiemedicin og opdager, at du kan bruge eventyr og fortællinger som kraftfulde frænder på den indre rejse.

Du har det allerede i dig og jeg kan hjælpe dig med at få det frem. Følg blot din skrivelængsel.

Skrivemagi

Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme, hvis det er dit ønske. For over tid finder din skrivestemme og sætter din indre fortællerske fri. Du opdager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl.

Skal du være med på ét af holdene?
Det kræver ikke særlige skriveevner eller erfaring, følg blot din længsel.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning starter den 12. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december.

Fortællersken II, Eventyret, starter den 28. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december

Klik på links ovenfor og rejs videre til invitation og detaljer.

Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.

Begge Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset skriftlige forudsætninger.

Og ja, det er muligt at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst.

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.
In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
– Sharon Blackie –

Læs mere om intuitiv skrivning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

<span>%d</span> bloggers like this: