Sรฆt ikke dit lys under en skรฆppe

De fire elementer rummer nรธglen til svar, der ikke kan findes ved at tรฆnke. Men vi mรฅ vรฆre kreative. Vinden synger i trรฆerne og stenen kaster skygge. Hest og hind nikker, de er ikke uenige. Faola trรฆder ind foran stenen med ryggen til tegnene. โ€Vi er alle forbundetโ€ siger hun, โ€men vi mรฅ dele os... Continue Reading →

Invitation til at danse

Sprรธd morgen lรธfter sin vinger, lille lys kigger ud. Natten letter pรฅ sin dyne. Endnu er det mรธrkt og resterne af fuldmรฅnen dingler som en vindblรฆst lanterne og spreder sit lys over marken. Er meget mere end et tilfรฆldigt stykke land. Det er her, da jeg passerer รฆbletrรฆet og vejen slรฅr et blรธdt sving til... Continue Reading →

Vรฆr som vand

"Det er blevet for alvorligtโ€ siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans รธjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hรธrer op. Er det en dans? Et skuespil? En kรฆrlighedsaffรฆre? โ€En leg?โ€ foreslรฅr Odder, som i... Continue Reading →

Ind i november

Det er lรฆnge siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfรธlt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag trรฆerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dรฉr. En morgen som denne er magisk, grรฆs og hegn har haft besรธg af vรฆversken og hendes vรฆrker... Continue Reading →

Indrรฅbstegn

Der er ordlรธse steder i sorgens land. Der er tidspunkter, hvor mรธrket er et fรฆngsel. Pรฅ de steder bor ingen fortรฆllinger, det er et tomrum, hvor ordlรธshed er dronning. Jeg befandt mig pรฅ et af de steder i gรฅr, sรฅ jeg trak mig tilbage til min lรฆsestol og lod andres ord tage over. Jeg vรฆlger... Continue Reading →

En kรฆrlighedsaffรฆre

Husk at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv, men at din intention er at tappe fra din indre kilde af visdom. Det, der bor i kroppen. Det, der synger i hjertet. Det potentiale, der er indkodet i din sjรฆl. Fรธlg din lรฆngsel gennem tykt og tyndt og ind i de mรธrke, aflรฅste kamre.... Continue Reading →

Kvinden og hรธgen

Alene det at ville en vidunderlig fortรฆlling og presse som i en ve, kan vรฆre nok til at flowet stopper. Historien bliver i pennen og nรฆgter at komme ud. Vi har lรฆrt om kamp, tvang og om at bide tรฆnderne sammen, men det er ikke sรฅdan, det fungerer pรฅ Fortรฆllerskens Vej. Jeg ved det, jeg... Continue Reading →

Vintersjรฆl

Vintersjรฆl Et inderligt skriveforlรธb for kvinderStarter den 1. november 2020Varighed: 4 mรฅneder Forlรธbet foregรฅr udelukkende online og du kan vรฆre med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv Der er sรฆrlige tidspunkter, hvor vi i endnu hรธjere grad kaldes til at lytte til sjรฆlens sang.... Continue Reading →

Hende der spรธrger

Jeg รธver mig pรฅ livet. Jeg รธver mig pรฅ at skrive livet og det mellem linjerne. Jeg รธver mig pรฅ at blive sรฅ รฅben, at fortรฆllingerne kommer svรฆvende som mรฆlkebรธttefrรธ og lander i min pen. Det er et samspil og en evig genskabelse. Gennem ord og skriverier skaber jeg mig selv. Min praksis spรธrger du?... Continue Reading →

Nรฅr รฅrshjulet drejer

Der er stille, frosten ligger som hรฅrdt sukker strรธet over plรฆnen og den sti, hvor hunden og jeg gรฅr tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at vรฆre. Den aftagende fase har brugt os tรฆt pรฅ mรฅnen, den mรธrke, og fra hendes skรธd hรธrer jeg et... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑