Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to.” “Træd et skridt tilbage, du står i vejen for dig selv.” Slange snor sig på stien foran mig, små skyer af støv daler i mit kølvand. Den glider ind i buskadset og forsvinder i grønt. Så jeg den eller så jeg den ikke? Hørte... Continue Reading →
"Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour. Then sow again." Varm nat på vej ind i Nymånens skær. Blåt er lyset nu anderledes, ikke helt mørkt. Og nej, jeg har ikke stavet forkert. Du skal vide, at jeg som fortællerske fra tid til anden er nødt til at tage mig... Continue Reading →
“Don´t be afraid to take charge or use your voice. Be strong.” I dag handler fortællingen om en høg. Sandheden er, at Høgen er en ganske sjælden gæst i min sfære og derfor er nysgerrigheden så meget desto større. En skygge får liv og lys, da han letter fra taget tæt på skorstenen og kredser... Continue Reading →
“Don´t second guess what you feel, just express it.” Fugl er fløjet ind i min sfære, tidlig morgen, bleg sol. Med rejsedagbog og pen begiver jeg mig videre på min rejse og han følges med mig et stykke af vejen. Porten til Det Magiske Univers er for længst passeret, men uden min dedikation og mit... Continue Reading →
Der er en historie, du ikke har skrevet. En fortælling, du ikke har fortalt. Sådan lyder ordene i mit indre og det på en dag, hvor jeg netop har besluttet mig for ikke at skrive. Nogen ler i vinden. Et blad fra vinteren hvirvles op og laver sin helt egen lyd. Jeg har åbnet vinduet... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skoven på Fyn og her er hun igen. Det magiske univers er levende og intakt. Vi kørte rundt på må og få og jeg bad om at måtte finde et sted, som var perfekt til en gåtur. Jeg bad om hjælp. Snart dukkede indgangen til skoven op på venstre side af... Continue Reading →
Forårsjævndøgn. Pennen glider langsomt over linjerne og skriver det første ord. Jorden vender sig fra vinterens dybe mørke og vænner sig til lyset. Dag og nat er lige lange nu, de er i balance. Det er forårets første dag. En port åbner sig, tøvende står jeg et øjeblik og ser, så går jeg igennem. Ved... Continue Reading →
Det er endnu tidligt, den nye dag er blot en sprække i skydækket. Kold vind møder mig, da jeg åbner havelågen og træder ud. Usynlige snefnug daler. ”Er der mon en fortælling i dag?” spørger jeg og stopper op for at lytte. Det er flere dage siden, der sidst var bid, jeg har befundet mig... Continue Reading →
“Det er tid til at give slip. Du har gjort dit arbejde. Frø er sået og stiklinger sat.” Høgen er igen dukket op på min morgentur ned til landsbyen og tilbage. ”Dit vidne” korrigerer han. ”Har du forstået budskabet?” Det svarer jeg ja til og han tilføjer: ”Et af dagens nøgleord er frygtløshed. Og er... Continue Reading →
Den nye morgen er mit vidne. Byger, sol og vind. Pennen glider over linjerne og ord kommer frem skabt af blæk og bevægelse. Tænker du slet ikke, er jeg blevet spurgt, men nej, jeg lytter. For nogen i mig fortæller, sagte og uden tøven. Det er en rislende flod i mit skød. Jeg er kvinde... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 