Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der var engang og engang var der ikke. En ræv og en ravn. “Du er blevet for tam” siger Ræven og det er lidt af en påstand, for hvad betyder det? Hun kalder sig Sionnach og møder mig i mørkekanten før dagen gryr. Det er en kold januar morgen, hvor man spørger sig selv: Hvad... Continue Reading →
”Du får brug for alle sider af dig selv. Alle dine kvinder.” Ravnen, der siges at være sort som natten, lander på en gren i det krogede æbletræ. De sidste frugter ligger på jorden, dufter af forfald og æblesnaps. ”Rodenergiens Calvados” fniser hun og en gren flækker af grin i vinden. Jeg føler mig godt... Continue Reading →
Ravnen råber om autencitet og sandhed. Ravnen synger om at være tro mod sit hjerte. Det gør hun i tusmørket fra en gren i det gamle træ. Haren kommer til syne på brun pløjejord, jeg må anstrenge mig for at se ham. De er begge frænder i dag. Ravnen og Haren. Sådan starter min morgen.... Continue Reading →
“Lad det blive en dybt personlig affære. Fjern dine forbehold og træd helt ind i rummet. Det rum, du har skabt, det rum, du holder. Men skrivelysene roligt brænder, kort er trukket og pennens fødder danser over linjerne. Her møder du mig. Ravnen. Her åbner du døren til din sjæl. Dagens tema er healing. Den... Continue Reading →
“Track down your fears and when you find them, you will find your desires too.” Regn, dæmpet lys og en kærkommen anledning til at stryge en tændstik. Se, skrivelysene brænder og den gamle port svinger til side med et knirk. Helt af sig selv. Måske er det vinden, måske den skikkelse, der nu afslører sig... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skoven på Fyn og her er hun igen. Det magiske univers er levende og intakt. Vi kørte rundt på må og få og jeg bad om at måtte finde et sted, som var perfekt til en gåtur. Jeg bad om hjælp. Snart dukkede indgangen til skoven op på venstre side af... Continue Reading →
“Stol på magien” siger Maggi, den hvide ravn, som er kommet tilbage denne morgen. Mørket er tykt og ufremkommeligt, forsigtig tager jeg dagens skridt og gør holdt et sted på broen. Det svupper under sålerne på mine støvler, jeg står midt i en vandpyt og på rækværket ved min venstre side, har Maggi sat sig... Continue Reading →
Der er en frø og en hvid ravn på broen denne morgen. Jeg søger ikke en fortælling, jeg beskriver bare, hvad jeg ser. Endnu en diset dag, hvor solen synes for evigt forsvundet og månen er mørk. ”Er det dig, Losgann?” spørger jeg ud i luften, en kølig vind danser i øst. ”Kvækha!” lyder svaret... Continue Reading →
Længe er der stille på broen. Decembers mørke dækker for lys og lyde, natten er lang. Jeg sidder alene i mørket klædt i stilhed. Den slags stilhed, som varmer uden at man får det for varmt. Blød stilhed som kontrast til det første chok af sorg, der ramte mig som en pil i hjertet. Jeg... Continue Reading →
“God morgen” siger stemmen på sit tydelige sprog, det umiskendelige rhåååhhh. Sort fugl i mørk nat, jeg må gå efter lyden. Egentlig er det morgen, men på denne tid af året er mørket både langt og dybt. Endnu så tidligt, at dagen kun er en antydning af lys i horisonten. Jeg kan kun se det,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 