Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Nu simrer den gamle cauldron over ilden i brændeovnen. Køkkenet er lunt, badet i lyset fra ilden og stearinlysene på bordet. Der er kaffe i kruset og blåbær strøet gavmildt over den lune grød. Kokosolien er smeltet og har lavet en sø i grødens midte. Et landskab toner frem. Varmen i køkkenet er søvndyssende efter... Continue Reading →
”Du har bedt om hjælp og jeg er svaret. Haren. Din særlige frænde på rejsen nu og i udfoldelsen af pennens kraft.” Stolt står han i morgengry og snekold østenvind. ”Jeg vidste det” smiler jeg og taknemmelighed bobler i mit blod. ”Jeg bad om hjælp og jeg så dig allerede inden du kom. Du var... Continue Reading →
Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →
”Jeg ved, at det er svært, men situationen kalder på stilhed. Kun et åbent hjerte kan høre budskabet og mærke dets kraft. Jeg ved, at du er træt og at tankerne kører på højtryk. De vil finde løsninger og udveje. Men der er kun ét svar lige nu. Det findes i stilhed. Udenfor blæser majvinden... Continue Reading →
Så lander de, kortene og efterlader ingen tvivl. Umiddelbart er jeg ordløs. For jeg forstår, at jeg inviteres til at skifte perspektiv. Uden tøven tager jeg de gamle briller af. De valg, jeg nu foretager, må være selvkærlige i deres natur og stamme fra sjælen. ”Når du virkelig tuner ind på den intention” siger hun,... Continue Reading →
Det er et smertefuldt øjeblik, den modstandsfyldte venten inden jeg forlader tankerne, fatter pennen og skriver det første ord. Foran mig ligger tomme linjer på rad og række og jeg har ingen anelse om, hvordan i alverden, jeg skal fylde dem ud. Sådan er det sted, hvor jeg befinder mig lige nu, en nådesløs ørken... Continue Reading →
Forsigtig, morgenskridt i knitrende græs, fin frost og fuglesang her, hvor en ny dag er født. Yndefuldt letter den på hatten og hilser fra sin trone bag træerne i øst. Se lyset danse. Og jeg står her bag et af træerne og betragter dig på din færd. Et skridt, så et mere, kom nærmere og... Continue Reading →
"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →
Stille, næsten ordløst. Jeg fisker med min pen som en stang i søen, kaster snøren ud og venter. Der er stille ved søen i dag, selvom en kølig vind rumsterer mellem de gamle fyrtræer ved bredden. Jeg står på det åbne stykket med min fiskestang, sølv i månelys, for noget har skiftet karakter og dagslyset... Continue Reading →
På den indre rejse og ikke mindst på de svære steder, har vi brug for at læne os op af rejsebeskrivelser, fortællinger og ord, som beskriver det sted, hvor vi også befinder os. For på et tidspunkt ankommer vi til et sted, hvor vi endelig forstår det. Sjælen har ikke brug for adspredelse og for... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 