Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Først og fremmest må du huske, at du ikke skriver til nogen udenfor dig selv. De ord er magiske, de er nøglen til den gamle dør. Start med at give dig selv tilladelse til bare at skrive i spænding.” ”I spænding?” ”Som i at du er spændt på, hvad der vil ske og mon vil... Continue Reading →
“Har jeg mistet min kraft” spørger jeg Bò, som er ko. Hun glor på mig som for at finde ud af, om jeg mener det alvorligt. ”Næh, den er blot ved at blive opgraderet og mens det står på, kan det godt føles sådan. Du er i ingenkvindes land. Et mellemrum. Between Stories.” Jeg nikker... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
“Der lugter af ræv” siger jeg til Each, da vi i solskin rider ind i den nye dag. Hun slår med hovedet og vrinsker. ”Ja, han er lige i nærheden, men jeg tvivler på, om han vil snakke med dig i dag.” Vi gør holdt et sted, hvor vejen slår en bugt og træder ind... Continue Reading →
Der skete noget i går og forbindelsen blev genoptaget. En række småhændelser skabte midlertidigt kaos, men så pludselig faldt det hele på plads i en ny orden. ”Kaos, orden, kaos, orden” siger Cue, han følger mig tæt, men er stoppet op for at snuse til et træ. Den gamle eg i skovbrynet. Morgenen er ny... Continue Reading →
På sporet, det var ordet. Ledetråden. Da jeg bad om hjælp. Men mest af alt føltes det, som om jeg var røget af sporet og faret vild i tråde af tvivl. Det var i går, i dag står jeg tidligt op og ud af tågerne fast besluttet på at få tilliden tilbage. Og stemmen insisterer:... Continue Reading →
“Din sensitivitet” siger Frøen, er din styrke. Han siger også KVÆKHA, som betyder pyt på frøsprog og som samtidig er en opfordring til at grine lidt af det. Hans visdom er ofte undervurderet, måske fordi han er så lille, for ikke alle får øje på ham ved vandhullet. Men vi er blevet venner. Ofte dukker... Continue Reading →
Hele morgenen har jeg hørt stemmen hviske, tydelige ord om selvkærlighed og særheder. Vær stolt af den, du er. Bær dine særheder med stoisk ro. Ær dem. Hud, hår og vinger. Laks i vand og Ravn i luften. Ser du budskabet svøbt i morgendis, mærker du roen komme sejlende? Hele tiden hvisker stemmen og noget... Continue Reading →
“Der er mange måder at rejse på” fortæller Each mig. Vi er genforenet på hovedvejen i morgendis. Birkens blade rasler i vinden og sølvstammer rækker mod himlen. ”Der er den ydre rejse, nære og fjerne destinationer, de fysiske bevægelser og selve turen. De mennesker og frænder, du møder undervejs. Men efterhånden som efteråret kommer og... Continue Reading →
Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 