Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt have en forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention. At eventyret ville skænke hende helt særlige værktøjer som hun også kunne... Continue Reading →
I dag vil jeg dele en fortælling med dig, som du har hørt før, siger hun og slår op i bogen på præcist den side, hvor fortællinger starten. Bogen kender hende som hun kender den. Det regner i dag og vi har søgt ly i en gammel hytte tæt på bøgetræet. Det undrer mig, at... Continue Reading →
Jeg venter lidt med fortællingen, skriver jeg i bogen, for lige nu har jeg brug for at sætte ord på det sted, jeg befinder mig. En station i et frostklædt landskab og fugle, som forkynder at vinteren kommer tidligt i år. Det har været en underlig uge, revet ud af feriens favn efter blot en... Continue Reading →
Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen. Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af... Continue Reading →
I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →
Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →
Lige om lidt går jeg ud. Så forlader jeg min skrivestue og kører ud til sted i skoven, hvor bilen skal parkeres. Herfra går jeg. Jeg vandrer ind mellem stier og stammer af en rute, jeg gik engang for længe siden. Resten lader jeg ske og opstå undervejs. For du kalder. Og det gør du... Continue Reading →
På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid... Continue Reading →
For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste. Kraften... Continue Reading →
Jeg har netop lagt en sidste hånd på velkomstbrev og skriveafsæt til Forårscirklen, som starter på søndag. En ny skriverejse kan begynde og som altid glæder jeg mig stort til at byde velkommen og stævne ud sammen med de skrivende sjæle, som har meldt sig til cirklen. Det bliver en magisk ordrejse, hvor vi via... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 