Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Har du tænkt over, hvordan din vinter skal være? Hvad du ønsker dig af vinterrummet og håber, at mørket skal rumme? Kan du mærke hvad du har brug for? Og har du tænkt over, at du selv kan være med til at forme det rum ved at have en intention om at nære det indre... Continue Reading →
Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →
”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →
Velkommen Oktober, har jeg lyst til at skrive. For ser du, vi er gamle venner. I mange år, en måned af gangen, boede hun på mit pensionat, hvor kragerne er venner, og lærte mig om livet på denne tid af året. Efterår, bladene skifter farve og boltrer sig i rødbrune nuancer. Orange, som en flamme,... Continue Reading →
The abundant Universe will provide “En streg i sandet” siger jeg til Each, som venter mig ved hovedvejen. Af den skal vi rejse et stykke tid, indtil nye stier vil føre os på afveje. ”Det er svært.” ”Ingen har påstået, at det er let” vrinsker Each, roligt står hun i det lyserøde morgenlys, mens solen... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Jeg har savnet hende, men denne morgen mærker jeg igen hendes kald. En stille sang breder sig i mit bryst, hun nynner og lader mig vide, at jeg er på rette vej. En kæmpe omvej af mørke og frygt, der som en kødædende plante blev min rute gennem december. Et dybt sted af sorg og... Continue Reading →
Jeg vidste det i det samme, jeg så hende. Cailleach i skikkelse af uglen. Budskabet, der straks forplantede sig i min sjæl. Vinter er ugletid og hun er tilbage. Må vi bede om fuldstændig stilhed! Sluk de kunstige julelys og kom ud under stjernerne. Skru ned for musik og tvangstanker, der driver dig i modsat... Continue Reading →
"With the blessings of the Great Bear of the starry heavens and the deep fruitful earth, we call upon the powers of the North." - From Druid Ceremony - The power of the North, gentager jeg for mig selv og ved instinktivt, hvad det handler om. Han kommer med vinteren, hvor retningen er nord og... Continue Reading →
Det sker hele tiden nu. Kort og budskaber som indikerer en ny begyndelse. Forberedelser til det, der skal komme og healing af de gamle sår. På vej mod Vintersolhverv og på rejse gennem november. Tågede dage og uklar horisont. Men selvom mange forbander november og synes, at hun er uendelig lang og krævende, befinder jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 