Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der var ingen modstand, jeg gik frivilligt ind i tågerummet. Efter dagevis med uro og forsøg på at få noget til at ske, efter hedebølge og en følelse af at blive brændt på bålet, kom tågen en skønne morgen og jeg var dér. Vågen. Tankerne blev ved med at servere den samme slunkne sandhed og... Continue Reading →
Det er køligt i morgenens første timer. Med natten i hælene kravler lyset forsigtigt op og kigger ud over kanten. Jeg var vågen ved daggry, her slap søvnen op og jeg blev et vidne til solopgangen. Bløde stråler gennem skysprækker og skyggelys af den slags, der holder på kulden. Det er køligt, da jeg går... Continue Reading →
“Åh ja, nu kan jeg se det. Du er fanget i en filterfortælling. Det er næsten ligeså slemt som at være forvandlet til en sten.” Jeg løfter blikket fra asken, rejser mig og forsøger at ryste filteret af. Det er klæbrigt som harpiks. Faola venter tålmodigt på, at jeg skal komme mig, men det er... Continue Reading →
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg? Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan... Continue Reading →
Porten knirker og åbner sig på rustne hængsler. Dagen er stået op. Det samme er den kvinde, der nærmer sig med hastige skridt, hun småfryser i den kolde vind. Og her starter foråret, tænker hun. Ha! Da hun når helt frem til den røde mur, blafrer porten i vinden. Hængslerne knirker skingert og en stemme... Continue Reading →
"Jeg vil skrive noget fint og poetisk", siger jeg til Slangen Nathair, som kigger frem fra mørket. ”Fange et glimt af solopgangen, danse med nattens sidste stjerne. Jeg orker ikke flere ord om transformation og svære steder i mørket, hvor man holder ud og bliver inde. Jeg er færdig med at finde mig i det!”... Continue Reading →
Det er længe siden. Jeg byder hende velkommen med et dybfølt suk. Hun viser sig i disen og det novemberlandskab, som jeg elsker. Bag træerne i horisonten danser lyset, endnu blot en orangegul antydning. Men det er dér. En morgen som denne er magisk, græs og hegn har haft besøg af væversken og hendes værker... Continue Reading →
Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →
"Awen is a Welsh word used in Druidry to denote divine blessing and inspiration. And Awen happened today." “Du behøver egentlig ikke at skrive noget i dag” siger Zoe henkastet. ”Og dog.” Det er hende igen med sit kuld af smaskende unger. Bøger er er nok af. ”Men hvis du længes efter en særlig bog,... Continue Reading →
“Reap what you have sown and enjoy the fruits of your labour” På denne morgen kaster rosenbuskene lange skygger. Vinden danser i det modne korn. Varmt er det ikke, himlen er fuld af skyplamager, de skyfri pletter er gjort af forsigtig blå. August er kommet bag på mig, forbavset står jeg og betragter horisonten og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 