Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Gennem skrivning kan du få kontakt til det, din sjæl hvisker om og inviterer du fortællingens kraft med på dit skrivende færd, vil du opleve at du gennem ord og fortællinger kan give dig selv den historiemedicin, du har brug for at få åbnet for Kilden. Du finder veje til at kommunikere med dig selv... Continue Reading →
Straks da jeg havde trukket kortene og de havde lagt sig til rette foran sten og skrivelys, vidste og forstod jeg. Budskabet og den guidning, jeg har bedt om. Så inderligt dybt og omfavnende, at ordene der kom til mig lød: Når sjælen forstår. Og sådan er det denne morgen, hvor lyset er blåt og... Continue Reading →
Tøvende, ordene er langsomme og svævende i dag. Jeg mærker en masse og fornemmer, men en del er endnu uformgivet og undervejs. Det er et tidspunkt, jeg kender, en af de stationer på skriverejsen, som henligger i dis, en tærskel i det vinterlige landskab. Så jeg vælger at følge den tavse tøven og lytte til... Continue Reading →
Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det. Det var Brigids dag. Imbolc. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Det... Continue Reading →
Forårscirklen eSkrivekursus for kvinder i pagt med årshjulet (online) Starter 1. marts 2020 Forårscirklen er et eSkrivekursus til dig forankret i årstid og årshjul. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen Skriv dig ind. Fra de første tegn på forår i marts og videre med foråret og lyset helt frem til juni. Du... Continue Reading →
Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Rødmende morgengry, jeg hilser dig. Måne og Venus ditto. Træsilhuetter og uglesang, stilhed, fødder og poter. Kan jeg mon vænne mig til dette sted i mig selv, hvor glæde og taknemmelighed råder? Hvor følelsen af at være kommet hjem er markant og hvor rødder og stolthed vokser gradvist, efterhånden som vinteren skrider frem? Det er... Continue Reading →
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
"Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 