Poesi og den spirende længsel

Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det.

Det var Brigids dag. Imbolc. Dagen, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker det forår, som har slumret gennem vinteren. Det var søndag.

Forsigtigt, du skal ikke vågne helt, bare lidt. Misse med øjnene mod lyset, se, det er ikke særligt skarpt i dag. Strække dig lidt, mærke at du lever. At det snart er tid. Snart, men det er ikke endnu og alligevel mærker du, at noget er sket, da du søvndrukken forlader dit vinterleje for en stund og trækker gardinet til side. En sprække, et lys og en himmel dækket af skyer. Dansende træer, hviskende vind og toner af lydløs vished om, at der vitterligt er noget at fejre.

Vi tænder lys

Vi tænder lys. Fyrfadslys i de små keramikskåle fra Gotland, den blå og den grønne. Og skrivelyset, naturligvis, se skæret danser i stenenes overflade. Der er kaffe i kruset, en duft af noget, som gør dig godt, en hvisken fra sjælen om, at man på Brigids dag selvfølgelig hengiver sig til ord og skriverier. Poesi.

Brigid er den keltiske gudinde for poesi, smedekunst og healing.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing.
Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

En intention om at lytte

Hvad er der mon til mig af fortællinger på denne særlige dag? spørger jeg og skriver ordene, så hun kan se dem. Jeg nipper til kaffen og stirrer lidt ind i flammen fra skrivelyset.

Svaret kommer, når jeg skriver, det ved jeg, så jeg lader pennen glide over papiret i min skrivebog og sætte aftryk. Siden bliver jeg stille, holder en pause og venter. Lytter.

Min intention er at skabe rum for hverdagspoesi. Det er nøglen.

Hverdagspoesi

“Keep some room in your heart for the unimaginable“, sagde Mary Oliver og jeg stemmer i.

Skab lidt plads til dig selv, din skrivelængsel og lad der være et rum i dit liv, hvor du møder op og lytter til det, dit hjerte synger om. Skriv om det. Det, der rører sig.

Sæt ord på og skab gennem dit fremmøde et rum, hvor du lytter og giver plads til at det kan ske. Skriv det, du er ude af stand til at sige. Fortæl det til dig selv og papiret. Fortæl det til dit hjerte.

Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede, var vigtige.
– M.C. Richards –

Ancient vintage key on a tree branch, green young leaves. spring and summer visionCopy space. Top view.

old antique beautiful key lying in the snow

Og hvad er der så med den poesi

Engang for længe siden i de keltiske lande, betragtede man poesi som kanaliseret, en slags nedarvet hukommelse. Poesi (og fortællinger i øvrigt) var ligeså helligt og værdifuldt som clairvoyance, vision og spådom var det.

Og én ting kan jeg skrive under på. Det gør så godt at give sjælen lov til at digte.

Når jeg skriver og poesien flyder, så er det ikke en anstrengelse at få det til at ske.  Jeg lader det ske gennem mig. Det kan man øve sig på og blive bedre til. At skabe rum, åbne op og give plads til, at det kan ske.

Gør dig modtagelig for poesien

Poesi er noget, man lader komme og gør sig modtagelig for. En slags hukommelse fra sjæl og hjerte, her er jeg enig med de gamle keltere. Når vi skriver og lader komme, møder op og kontinuerligt har en intention om at blive mere opmærksomme og lydhøre, når vi ønsker at give den indre stemme tid og råderum, så begynder der at ske noget.

Den stille stemme bliver mere tydelig og med lidt øvelse, disciplin og tålmodighed bliver vi mere lydhøre og sensitive overfor det, der ikke råber så højt. Gennem ordene og det, vi sætter i gang med vores fremmøde. Og så begynder vi at huske.

Vi fejrer lyset og vækker vores indre forår

Nu er det tidspunkt på året, hvor vi fejrer lyset og blidt vækker vores indre forår. Vi betragter de små spirer, vi mærker dem og vander dem, men vi beder dem ikke om at vokse hurtigt og blive klar i en fart. Vi tænder lys for potentialet, gnisten og håbet, det, der gør os godt. De subtile forandringer, det, der er undervejs, men som endnu ikke er formgivet. Det er for tidligt at smide vinterkåben, selvom vejret er mildt, men vi er her for at danse og varme os ved ilden.

En invitation

Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os. En invitation fra sjælen.

Vågn op, kom se, noget er sket, mens du sov. Kom, dans og lad poesien ske gennem dig.

Næste eSkrivekursus i pagt med årshjulet er Forårscirklen, som starter den 1. marts. Du finder invitation og detaljer herunder.

Kærlig hilsen
Lene

There is a creative spirit in you desiring to be free
and you may well get out of its way
for it will give you no peace until you do
– Mary Caroline Richards –

FORÅRSCIRKLEN
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 1. marts / Varighed 3 måneder

Det næste eSkrivekursus i pagt med årshjulet, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 1. marts begiver os ud på skriverejsen ind i foråret.

Her får du mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og udnytte forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

Når sjælen længes

For måske er det skrivelængslen, du mærker, når du stirrer ind i stearinlysets flamme og dagdrømmer lidt? Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig.

Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen. Det får du rig mulighed for i Forårscirklen.

Forårscirklen
eSkrivekursus for kvinder i pagt med årshjulet (online)
Starter 1. marts 2020

Forårscirklen er et eSkrivekursus til dig forankret i årstid og årshjul.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Kærlig hilsen
Lene

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –