Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er køligt i morgenens første timer. Med natten i hælene kravler lyset forsigtigt op og kigger ud over kanten. Jeg var vågen ved daggry, her slap søvnen op og jeg blev et vidne til solopgangen. Bløde stråler gennem skysprækker og skyggelys af den slags, der holder på kulden. Det er køligt, da jeg går... Continue Reading →
Der kommer ingen fortællinger lige nu, er der mange, som siger. Der sker ikke noget og efterhånden finder man ud af, at det ikke nytter noget at presse. Der er ingen veer. ”Men ser du” fortæller jeg Zoe, ”jeg har for længst fundet ud af, at man sagtens kan skrive alligevel. Det kaldes også sankeskrivning.”... Continue Reading →
”På gensyn” siger vi til Skovens Hvide Damer og går mod vest. En snoet sti mellem høje graner, en ulv og en kvinde med rygsæk. Solen i syd, det er midt på dagen og rejsen er kun lige begyndt. Jeg har allerede tusinde ting, jeg kunne skrive i min rejsedagbog, men sagens alvor lader sig... Continue Reading →
At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →
”Nu kan det vel næppe komme som en overraskelse”. På vej gennem stormen og hagl fra vest, passerer jeg porten og går igennem uden at ænse det. Det sker bare, og det eneste jeg registrerer, er den måde hvorpå vinden skubber mig mod øst. Hagl hjælper til, ubehagelige nåle prikker til min hud og på... Continue Reading →
Måske var det ikke just ham, jeg håbede at møde på de første sider af min nye skrivebog. Jeg har netop indviet bogen og den vinterrejse, jeg nu sætter ud på. Så træder han frem i sprækken mellem nat og dag. Mørket er tykt som et vattæppe. Måske er det ikke just et drømmescenarie, men... Continue Reading →
Skarpt lys trænger gennem vinduerne, bryder tågen og blænder. Det, der startede som en diset affære, er nu en magisk morgen med tågelys. Hvis du vil møde hende, må du være stille og gå forsigtigt gennem granerne i skoven. Du kan ikke komme udenom, du må gå igennem. The best way out is always through... Continue Reading →
Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →
Følg din sjæls stemme, lyt til dens kald. Se, en ny dør har åbnet sig. Bortset fra, at det er en gammel dør med afskallet maling og patina, så langt øjet rækker. Altid har du været draget af den vej, som ligger for dine fødder, når døren åbnes og du træder ind, men du skubbede... Continue Reading →
“Use your intuition and see through illusions.” Det hænder, at der er digte i mit hoved. Ord flyder som vand. Floder af poesi skyller ind på min kyst, men jeg vandrer af støvet vej. Håbet vender tilbage som valmue på blød bakke. Dansende i vinden, så skrøbelig og smuk. Hvilken styrke. Det sker i dag.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 